Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. § 1 I bekendtgørelse nr. 467 af 18. juni 1991 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 3, ændres »§ 3« til: »§ 5«. 2. Efter § 2 indsættes som et nyt afsnit: »Ansættelse i præstestilling i et pastorat med flere præstestillinger § 2a. En ledig præstestilling i et pastorat med flere præstestillinger kan besættes uden opslag med en præst, der allerede er ansat i pastoratet. Stk. 2. Ved ansættelse efter stk. 1 finder reglerne i §§ 3-8 ikke anvendelse. Det er en forudsætning for ansættelse efter stk. 1, at menighedsrådet ved en beslutning på et menighedsrådsmøde tilslutter sig denne ansættelse, at præsten skriftligt samtykker i ansættelsen, og at biskoppen anbefaler ansættelsen. Stk. 3. Er der flere menighedsråd i pastoratet træffer det enkelte menighedsråd den i stk. 2 nævnte beslutning på et menighedsrådsmøde.«. 3. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Stedfortræderen skal endvidere indkaldes, hvis et medlem har forfald til et menighedsrådsmøde, hvor menighedsrådet træffer beslutning i medfør af § 2a.«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1999. Kirkeministeriet, den 29. januar 1999 Margrethe Vestager /Carsten Dalsgaard Jørgensen