Bekendtgørelse nr. 851 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier i 1999 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 1999-2003

Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier i 1999 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 1999-2003

Dokumentdato: 4. dec. 1998Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier i 1999 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 1999-2003 I medfør af §§ 3-4, § 5, stk. 1, 3 og 4, § 10, § 11, stk. 7, §11a, §11b, stk. 2og stk. 7 og § 12, stk. 2 og 3, og § 13 i lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 11. november 1998, § 1, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2 og § 17, stk. 2, i lov nr. 482 af 12. juni 1996 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter m.v. og §§ 1-2 i anordning nr. 183 af 16. marts 1990 om, at visse generelle forbud og påbud inden for fiskeriministeriets område ikke indføres i Lovtidende, fastsættes: Kapitel 1 Generel Regulering A. Anvendelsesområde § Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse i alle farvande, af fisk, krebs- og bløddyr, samt produkter heraf i 1999. For udnyttelsen af sild i Nordsøen, Skagerrak og atlantoskandiske sild i ICES-områderne I,II,V og XIV samt for udnyttelsen af makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62° N omfatter bekendtgørelsen årene 1999 til og med 2003. Stk. 2. Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat og Østersøen med underområder afgrænses i bilag 1.i § Fiskerierne reguleres som angivet under de enkelte bestemmelser. Der kan desuden i henhold til reglerne i bilag 6 udsendes meddelelse om ændrede vilkår for nærmere angivne fiskerier. B. Ændring af vilkår for fiskeriet § Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan efter høring af Det rådgivende Fiskeriudvalg og i lyset af fangst-, forsynings- og afsætningssituationen for de mængder, der landes i en given periode, fastsætte ændrede regler for fiskeriet. De ændrede regler kundgøres som fastlagt i § 2, jf. bilag 6. Stk. 2. Der kan blandt andet udstedes meddelelse om ændringer vedrørende følgende: 1) Ændringer af de disponible mængder for bestemte perioder. 2) Ændring af rationer eller antal havdage i bestemt angivne fiskerier. 3) Overgang til krav om tilladelse i bestemte fiskerier. 4) Krav om, at fiskeriet forbeholdes nærmere angivne typer - eller grupper af fartøjer. 5) Krav om, at landing foregår på særlige vilkår, herunder i nærmere angivne geografiske områder. 6) Anvendelse af fangsten. 7) Indstilling af bestemt angivne fiskerier. 8) Krav om at landing i en periode begrænses som led i en fiskeplan, der skal medvirke til, at de landede mængder løbende kan afsættes. Stk. 3. De ændrede regler er gældende fra det tidspunkt, der er oplyst i meddelelsen udsendt efter reglerne i bilag 6. Stk. 4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan efter ansøgning meddele dispensation for de i stk. 2, nr. 2, nævnte rationer eller antal havdage til grupper af fartøjer, som fisker under særligt vanskelige forhold. § Når den mængde, der er afsat til en bestemt periode, eller når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark i henhold til De Europæiske Økonomiske Fællesskabers forordninger, er opfisket eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddelelse herom efter reglerne i bilag 6. Stk. 2. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart. Forbud mod medbringning og landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden. § Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan igangsætte forsøg med nye reguleringsformer i visse fiskerier og for nærmere fastsatte grupper af fartøjer. Stk. 2. Vilkår for deltagelse i et sådant forsøg, vil blive meddelt efter reglerne i bilag 6. C. Definitioner § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket: fiske, medbringe og lande, omfatter dette enhver fiskeriaktivitet, fra fangstredskaber udsættes til fisken er landet. § Alle angivne mængder af fisk, krebs- og bløddyr, i denne bekendtgørelse, og i tilladelser udstedt i medfør af bekendtgørelsen, er angivet i levende vægt, hvor andet ikke er udtrykkeligt fastsat i bekendtgørelsen eller i tilladelserne. § Hvor denne bekendtgørelse fastsætter forskellige perioderationer for konsumfiskeri og industrifiskeri, forstås: 1) Ved konsumfiskeri: fiskeri, hvor et fartøj i en given rationsperiode, alene fisker, medbringer eller lander fisk til konsum. 2) Ved industrifiskeri: fiskeri, hvor et fartøj i løbet af en given rationsperiode, fisker, medbringer eller lander fisk til andre formål end konsum. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket rationsfiskeri forstås: at der i en nærmere angiven periode må fiskes en nærmere angiven mængde af en fiskeart. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket parfiskeri, forstås: fiskeri, som to farøjer driver sammen og i forbindelse hermed anvender samme fangstredskab (trawlredskab spilet mellem to fartøjer). stk. 2 Ved parfiskeri har begge fartøjsførere et medansvar for, at hele fiskeriet er lovligt, dvs. at der fiskes, medbringes og landes i overensstemmelse med fiskerilovgivningen. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket omladnig, forstås: hel eller delvis afgivelse af fangsten fra et fiskerfartøj eller dets fangstredskab til et andet fartøj. Stk. 2. Definitionen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved parfiskeri jf. § 10. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket havdag, forstås: at en havdag afgrænses som 24, på hinanden følgende, timer. Stk. 2. Ved opgørelse af et fartøjs havdage, medregnes ethvert tidspunkt, hvor fartøjet har været udenfor havnen. Ved garnfiskeri medregnes desuden den tid, hvor garnene står i vandet. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket en halv kalendermåned, forstås enten perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned, eller fra den 16. til månedens udløb. § En kalenderuge, påbegyndes ved midnat, natten mellem søndag og mandag. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket årsmængde, forstås fangstmængder for et helt kalenderår. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket fartøjets længde, forstås fartøjets længde overalt. For fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, forstås ved fartøjets længde fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller kendingslængden er registreret i Fiskeridirektoratets fartøjsregister. § Hvor denne bekendtgørelse anvender udtrykket motorkraft, forstås: den motoreffekt, der er anført af Søfartsstyrelsen i fartøjets farttilladelse eller tilsynsbog. D. Tilladelser § Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan gøre fiskeri betinget af, at fartøjets ejer har tilladelse til at fiske, medbringe og lande fisk fra det pågældende fiskeri med fartøjet. Stk. 2. En tilladelse for et fartøj kan omfatte begrænsinger i deltagelsen i givne fiskerier i nærmere angivne farvande med eventuel fastsættelse af højst tilladte fangstmængder eller højst tilladte havdage for en given periode. For tilladelser med indsatsregulering kan fastsættes, at et fartøj ikke samtidig er omfattet af de mængdemæssige reguleringer, der i øvrigt gælder for de arter, som tilladelsen omfatter. Stk.3. Ved beslutning om udstedelse af tilladelser, herunder antallet af tilladelser i det enkelte fiskeri, lægger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vægt på de hensyn, der er nævnt i lov om regulering af fiskeriet, herunder på forsyningssituationen og rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed på et givent tidspunkt. I tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere, kan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan tages hensyn til afhængighed af det pågældende fiskeri. Der kan endvidere lægges vægt på rådgivning fra organisationerne i Det rådgivende Fiskeriudvalg. Stk. 4. Hvis kvote-, fangst- eller forsyningssituationen tilsiger det, vil vilkårene for allerede udstedte tilladelser kunne ændres. Meddelelse herom udsendes efter reglerne i bilag 6. § Tilladelser udstedes af Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 3. Stk. 2. Bilag 3 angiver de generelle vilkår og de særlige vilkår, der normalt stilles i tilladelser. § Ansøgning om tiladelse skal indgives i henhold til reglerne i bilag 2. Stk. 2. Det vil fremgå af tilladelsen, hvor længe denne er gældende. For visse fiskerier kan der søges om tilladelse for hele året, således at fartøjet er omfattet af en sådan tilladelse, med mindre der sker afmelding i overensstemmelse med reglerne herom. § Det fremgår af tilladelsen, om det er tilladt at drive andre fiskerier i tilladelsesperioden. § Afmelding fra et tilladelsesfiskeri, kan ske med virkning fra en vilkårlig dato i rationsperioden, hvis der på afmeldingsdatoen, højst er landet en mængde, der forholdsmæssigt svarer til den forløbne del af rationsperioden. Ved torskefiskeri i Østersøen gælder for fartøjer med en årsmængde reglerne i § 67. Ved silde- og makrelfiskeri gælder reglerne i § 135, samt de regler, der fremgår af tilladelserne. Stk. 2. Afmelding skal foretages som angivet i bilag 2. § Fiskeridirektoratet kan, hvor særlige forhold gør sig gældende tillade, at tilladelser deponeres. Fiskeridirektoratet tager stilling til, for hvilke fiskerier og perioder, der kan gennemføres deponeringsordninger. Ordningerne kan gennemføres med henblik på at opretholde et traditionelt fiskerimønster og under hensyntagen til, at kvote- og forsyningssituationen for de berørte tilladelsesfiskerier i øvrigt tilsiger dette. Stk. 2. Så længe en tilladelse er deponeret, kan det fiskeri, der er omfattet af tilladelsen, ikke udøves. E. Forudanmeldelse § Anmeldelse af ankomst og losning med henblik på forudanmeldelse skal ske i henhold til reglerne i bilag 5a. Stk. 2. For fartøjer, der lander fangster fra Nordsøen, Skagerrak eller Kattegat, til andre formål end konsum, skal anmeldelse ske i henhold til reglerne i bilag 5c. Virksomheder, der modtager industrifisk fra de pågældende farvande fra fartøjerne, er forpligtet til at foretage forudanmeldelse inden losning, jf. bilag 5c. § Fartøjsføreren er undtaget fra pligten i § 24 til at foretage anmeldelse direkte til Fiskeridirektoratet, hvis landing og losning sker direkte til virksomheder, som i henhold til § 24 foretager den forudgående anmeldelse om landing og losning på nærmere angivne vilkår på fartøjsførerens vegne. Stk. 2. Fartøjsføreren skal i alle tilfælde, hvor der er pligt til forudgående anmeldelse om landing og losning forud for landing påføre logbogen det i bilag 5a og 5c. nævnte registreringsnummer og landing må ikke finde sted inden det anmeldte tidspunkt. § For visse fiskerier kan det efter reglerne i bilag 6 meddeles, at der inden indsejling i det farvand, hvor fiskeriet finder sted og inden udsejlingen fra dette farvand, skal foretages forudanmeldelse i henhold til reglerne i bilag 5b. F. Omladning § Omladning fra et fiskerfartøj til et andet fartøj må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Fiskeridirektoratet. Stk. 2. Omladning omfatter ikke parfiskeri jf. § 10. Kapitel 2 Generelle Begrænsninger A. Fiskeri- og landingsbegrænsninger § En fisker kan i én reguleringsperiode kun deltage i fiskeriet, som fartøjsfører på ét fartøj og kan ikke i samme periode, være besætningsmedlem eller fører på andre fartøjer. Stk. 2. Den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet, kan uanset stk. 1, meddele tilladelse til at skifte fartøj i løbet af en reguleringsperiode. § Fartøjer, der driver parfiskeri, må ikke skifte makker i løbet af en rationsperiode. Stk. 2. Den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet kan i særlige tilfælde, f.eks. ved havari, dispensere fra stk. 1. Stk. 3. For fiskerier, hvor der kræves tilladelse, kan parfiskeri kun drives af fartøjer, der har samme tilladelsestype, jf. bilag 3. Stk. 4. Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning dispensere fra stk. 3. § Enhver landing af fisk, der er omfattet af denne bekendtgørelse, med fartøjer, der har en længde overalt på 10 meter og derunder, kræver forudgående tilladelse fra Fiskeridirektoratet, hvis landingen overstiger 50 kg. pr. døgn. Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse indgives til den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fartøjet, samt de personer eller selskaber, der ønsker at foretage landingerne. Stk. 3. Tilladelsen kan udstedes for en nærmere angiven periode og på nærmere angivne vilkår. § Med fartøjer, der i følge Fiskeridirektoratets fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere, er det højest tilladt at fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Rationerne for torsk og tunge for fartøjer ejet af bierhvervsfiskere kan dog ikke være mindre end hhv. 600 kg og 100 kg. pr. halve kalendermåned, eller tilsvarende mængder for en rationsperiode af en anden længde. Stk. 3. Hvis rationerne for de øvrige fartøjer er mindre end henholdsvis 600 kg. og 100 kg. pr. halve kalendermåned for torsk og tunge, er det tilladt bierhvervsfartøjer at fiske, medbringe og lande samme ration som de øvrige fartøjer. Stk. 4. For torskefiskeriet i Østersøen gælder dog reglerne i § 80. B. Redskabsbegrænsninger § Det er forbudt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 221 kW / 300 HK, til erhvervsmæssigt fiskeri i område 22 i Østersøen og Bælterne. § I område 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt, at fiske med trawl og snurrevod, fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00. Stk. 2. I Kattegat, er det i perioden fra den 1. april til og med den 30. september, forbudt at fiske med trawl og snurrevod, fra lørdag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00. Stk. 3. Det er ikke tilladt at fiske med not i Kattegat, Østersøen og Bælterne. Stk. 4. Fiskeri af sild, makrel og brisling med not og trawl er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og med trawl i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag. C. Rationsbegrænsninger og mængdeopgørelser § Fisk, der landes i en given rationsperiode, afskrives på denne periodes ration, uanset hvornår de er fisket. Stk. 2. Når der for en fiskeart er foretaget landing indenfor en rationsperiode, må der kun fiskes og medbringes fisk af den pågældende art, inden for den til enhver tid gældende perioderation. Stk. 3. Når et fartøjs perioderation for en fiskeart, i et reguleringsområde, er opfisket, må fiskeri på efterfølgende perioders ration, for den pågældende art, først indledes, ved udsætning af fangstredskaber (garn, trawl, not mv.), når næste rationsperiode er påbegyndt. For torsk i Nordsøen og Skagerrak gælder § 42. Stk. 4. Uanset stk. 1, 2 og 3, er det for arter, der reguleres ved kalenderugerationer, tilladt at påbegynde fiskeri af den til enhver tid gældende kalenderugeration for denne art, fra og med fredag i den nærmest forudgående kalenderuge. § Skifte i en rationsperiode, fra et farvand eller reguleringsområde til et andet, kan ske efter reglerne i bilag 7. Stk. 2. Skifte i en rationsperiode mellem konsum- og industrifiskeri, kan ske efter reglerne i bilag 7. Stk. 3. Ved torskefiskeri i Østersøen med årsmængde, gælder § 67. § 36. Hvis et fartøj i en periode fisker samme fiskerart i flere reguleringsområder, må det samlede fiskeri af fiskearten højest i alt udgøre den ration, der må fanges i det reguleringsområde, hvor rationen var højest. Fiskeriet skal foregå i overenstemmelse med de regler, der gælder for det enkelte reguleringsområde. Farvandsskifte skal ske efter reglerne i bilag 7. § 37. For fartøjer, der traditionelt deltager i fiskerier, hvor rationsperioden er mindst en halv kalendermåned, og for hvilke det kan dokumenteres, at fartøjet i mindst 30 sammenhængende dage ikke har fisket, medbragt og landet fisk på grund af havari, kan der ansøges om tilladelse hos Fiskeridirektoratet til efter havariet at supplere de gældende perioderationer. Fiskeridirektoratet kan give tilladelse til, at der suppleres med en mængde maksimalt svarende til 50% af, hvad der svarer til en halv kalendermånedsration i det pågældende fiskeri på det tidspunkt, hvor fiskeriet genoptages efter havari. Såfremt ansøgning imødekommes, udstedes der skriftlig tilladelse, som skal medbringes ombord på fangstrejser, hvor den gældende ration overskrides. § 38. Med hensyn til de rationsbegrænsninger, der for en nærmere afgrænset periode gælder for torsk, kuller og mørksej, opgøres mængderne på grundlag af behandlingsgraden »renset med hoved«. Stk. 2. Hvor opgørelsen af mængdemæssige begrænsninger skal ske på grundlag af behandlingsgraden »renset med hoved« og fisken landes med en anden behandlingsgrad end denne, anvendes de i bilag 4, anførte omregningsfaktorer for omregning til »renset med hoved«. Stk. 3. De mængdemæssige begrænsninger, der gælder for fiskeri af laks i Østersøen og Bælterne, angives i antal fisk. Kapitel 3 Regulering af fiskeri på konsumarter A: Indsatsregulering § 39. Fiskeridirektoratet kan udstede tilladelse til, at fartøjer for en periode på et nærmere fastsat antal kalenderuger kan fiske, medbringe og lande visse konsumarter uden at være omfattet af de rationer, der i øvrigt gælder for de i tilladelsen nævnte arter. Tilladelsesperiodens længde meddeles efter reglerne i bilag 6. Tilladelserne kan ikke afmeldes. Stk. 2. For tilladelsen vil gælde, at fartøjet i tilladelsesperioden højst må drive fiskeri i et antal havdage. Stk. 3. Det kan i tilladelserne angives, at fartøjet kan deltage i andre fiskerier i tilladelsesperioden. I alle fiskerier skal tilladelsens vilkår om højeste antal havdage i de fastsatte perioder overholdes. Fiskeriet skal tillige ske i respekt af de mængdemæssige og øvrige begrænsninger, der gælder i de pågældende fiskerier. Stk. 4. I medfør af reglerne i bilag 6 kan der meddeles ændrede vilkår for fiskeriet, herunder ændring af antallet af havdage, samt at reglerne om indsatsregulering også gælder i andre nærmere angivne farvandsområder B. Torskefisk. Torsk i Nordsøen og Skagerrak. § 40. Den dispoible mængde i Nordsøen opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde: 1. januar til 30. april 33 % 1. maj til 31. august 33 % 1. september til 31. december 33 3/4 % Til kystfartøjer, der lander direkte på stranden, forbeholdes mindst 1/4 %. § 41. Den disponible mængde i Skagerrak opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde: 1. januar til 30. april 33% 1. maj til 31. august 33% 1. september til 31. december 33% Til kystfartøjer, der lander direkte på stranden, forbeholdes mindst 1%. § 42. En rationsperiode er på to sammenhængende kalendermåneder, startende med januar og februar. Stk. 2. Perioderationen kan overskrides med op til 20 %. Rationen i årets sidste periode kan dog ikke overskrides. Den overskredne mængde indregnes i fartøjets ration i den efterfølgende periode. Stk. 3. Ved landing af mængder, hvor perioderationen overskrides, jf. stk. 2, skal dette forud for landing anmeldes til den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet i henhold til reglerne i bilag 5a. § 43. For fartøjer, med hvilke der i rationsperioden juli - august, ikke opfiskes hele rationen, kan der efter forudgående anmeldelse til den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet overføres uopfiskede mængder op til 20 % af perioderationen til den efterfølgende rationsperiode. § 44. For fartøjer, med hvilke der i en given rationsperiode kan dokumenteres at være fisket en mængde kuller, der mindst svarer til 40% af den gældende ration for torsk, vil der kunne tildeles en bonusration af torsk i den pågældende rationsperiode. Stk. 2. For fartøjer, med hvilke der i en given rationsperiode kan dokumenteres at være fisket en mængde rødspætte, der mindst svarer til 40% af den gældende ration for torsk, vil der kunne tildeles en bonusration af torsk i den pågældende rationsperiode. Stk. 3 Tildeling af bonus i medfør af stk. 1 og 2 er betinget af, at fangsten er behandlet og forsøgt afsat til konsumformål over offentlig auktion. Stk. 4. Der kan ske ophævelse af den i stk. 1 og 2 nævnte bonusordning som følge af udviklingen i fangst- og kvotesituationen for henholdsvis torsk, kuller og rødspætte. § 45. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddeler efter reglerne i bilag 6, hvilke mængder af torsk i Nordsøen, der må fiskes, medbringes og landes i en rationsperiode af fartøjer med nedennævnte længde overalt: Ved konsumfiskeri: Fartøjer på 9 m og derunder, Fartøjer over 9 m og under 12 m, Fartøjer på eller over 12 m og under 16 m, Fartøjer på eller over 16 m og under 20 m, Fartøjer på eller over 20 m og under 24 m, Fartøjer på 24 m og derover. Ved industrifiskeri: Alle fartøjer. § 46. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddeler efter reglerne i bilag 6, hvilke mængder af torsk i Skagerrak, der må fiskes, medbringes og landes i en rationsperiode af fartøjer med nedennævnte længde overalt: Ved konsumfiskeri: Fartøjer på 9 m og derunder, Fartøjer over 9 m og under 12 m, Fartøjer på eller over 12 m og under 16 m, Fartøjer på eller over 16 m og under 20 m, Fartøjer på eller over 20 m og under 24 m, Fartøjer på 24 m og derover. Ved industrifiskeri: Alle fartøjer. § 47. Fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets fartøjsregister lander direkte på stranden, vil efter ansøgning til Fiskeridirektoratet kunne tildeles en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. Torsk i Kattegat § 48. Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde: 1. januar til 31. marts 40% 1. april til 30. juni 20% 1. juli til 30. september 20% 1. oktober til 31. december 20% § 49. Det er tilladt fartøjer med nedennævnte længde overalt at fiske, medbringe og lande højst følgende mængde torsk fra Kattegat pr. halve kalendermåned: Fartøjer under 12 m...........................6 tons Fartøjer på eller over 12 m. ...8 tons Torsk i underområde 22 32 i Østersøen og Bælterne § 50. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet må fiske, medbringe og lande torsk fra Østersøen § 51. Den disponible mængde i EU-zonen fordeles på følgende typer af tilladelser: 1) 33,4% af den samlede disponible mængde til tilladelse med årsmængder 2) 63,4% af den samlede disponible mængde til tilladelse til rationsfiskeri pr. halve kalendermåned samt bifangst i andet fiskeri i perioden den 1. juli til og med den 20. august. Mængden fordeles over året på følgende måde: a) 87,5% til perioden fra 1. januar til og med 30. juni, b) 1,7% til perioden fra den 1. juli til og med den 20. august og c) 10,8% til perioden fra 21. august til og med 31. december. 3) 1,1% til bifangst af torsk for fartøjer, der udelukkende fisker i Østersøen, med tilladelse til silde-, brislinge- og industrifiskeri. De nærmere vilkår for bifangster fastsættes i tilladelserne. De tilladte mængder af torsk kan højst udgøre 3 tons pr. kalendermåned for hvert fartøj. 4) 1,3% til tilladelse til torskefiskeri for bundgarnsbedrifter, der hele året udelukkende fisker med bundgarnsredskaber. 5) 0,8% til tilladelse til torskefiskeri for fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere. § 52. Fartøjer, der har tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for Østersø n, jf. dog § 77. § 53. I perioden 15. maj til og med 31. august er det ikke tilladt at fiske, medbringe og lande torsk fra Bornholmerdybet, jf. afgrænsningen i bilag 1. § 54. I perioden 1. juli til og med 20. august er det tilladt at fiske, medbringe og lande torsk som bifangst til andet fiskeri. Det er pr. fangstrejse tilladt at lande en mængde torsk, der svarer til højst 10% af fartøjets samlede landing fra den pågældende fangstrejse. Det meddelelse i henhold til reglerne i bilag 6, hvilken mængde torsk, der højest må landes pr. fangstrejse. Der må kun ske landing fra én fangstrejse pr. døgn. Stk. 2. Fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber er fritaget for mængdebegrænsningen i medfør af stk. 1. § 55. I tilladelsesperioden afskrives samtlige fangster af torsk i Østersøen inden for fartøjets tildelte mængde. Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er fiskeri, der foregår med tilladelse til fiskeri af torsk i et 3.lands fiskerizone i Østersøen. § 56. Samtlige mængder, der angiver størrelsen af rationer og årsmængder til enkeltfartøjer, er opgivet i landingstiltand renset med hoved, jf. § 38. Årsmængder § 57. Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om en årsmængde, jf. § 51, nr. 1 Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser for hele året skal senest være Fiskeridirektoratet i hænde den 14. december 1998. Stk. 3. Fartøjerne kan tildeles mængder i medfør af §§ 58-60, afhængig af om de har deltaget i årsmængdefiskeriet i 1997. § 58. Fartøjer, der ikke har deltaget i årsmængdefiskeriet i 1996 eller 197, tildeles årsmængde i henhold til nedenstående skema: Fartøj Område 22-32 Område 23-32 Fartøjer under 6 m 4 tons 5 tons Fartøjer på 6 m og under 8 m 22 tons 27 tons Fartøjer på 8 m og under 10 m 36 tons 45 tons Fartøjer på 10 m og derover 43 tons 53 tons § 59. Fartøjsejere, der med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af 1996 eller 1997, tildeles en mængde svarende til fartøjets fiskeri af torsk i EU-zonen i Østersøen i ét af årene med tillæg af 25%, dog højst de mængder, der er angivet i § 58. Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan i ganske særlige tilfælde, blandt andet betinget af vejrligsforholdene i de foregående år, dispensere fra stk. 1.