§ 1.§-link ↗
Ordregivere skal overholde bestemmelserne i Vareindkøbsdirektivet. Stk. 2. Ved Vareindkøbsdirektivet forstås Rådets direktiv nr. 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997. Stk. 3. En sammenskrivning af de i stk. 2 nævnte direktiver er medtaget som bilag til bekendtgørelsen.
§ 2.§-link ↗
Ordregivere er statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder samt offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse, jf. art. 1, litra b, i Vareindkøbsdirektivet.
§ 3.§-link ↗
Ordregivere skal foretage offentligt eller begrænset udbud i de tilfælde, hvor der agtes indgået en aftale om køb, leje eller leasing, når den anslåede værdi af anskaffelsen udgør eller overstiger tærskelværdierne i art. 5 i Vareindkøbsdirektivet. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov nr. 216 af 8. juli 1966 om licitation m.v. (licitationsloven) kan en ordregiver, der tildeler en kontrakt efter art. 26 og 27 i Vareindkøbsdirektivet, ikke vælge frit mellem samtlige indkomne bud, og uanset licitationslovens § 3, stk. 3, kan et bud, der ikke er højere and et andet ved licitationen afgivet bud (laveste bud), ikke nedsættes.
§ 4.§-link ↗
Bud skal afgives enten skriftligt direkte eller pr. brev eller på andre måder, der sikrer: 1) at hvert bud indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere det, 2) at buddenes fortrolighed bevares indtil vurderingen, 3) at disse bud af hensyn til det retlige bevis om nødvendigt snarest bekræftes skriftligt eller ved fremsendelse af en bekræftet genpart samt 4) at buddene først åbnes efter udløbet af modtagelsesfristen.
§ 5.§-link ↗
Med bøde straffes den, der som ordregiver overtræder bestemmelserne i Vareindkøbsdirektivet. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.§-link ↗
Fra 1. januar 1999 erstattes "ECU" med "euro" i forholdet 1 ECU til 1 euro.
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. november 1998 og har virkning for ordrer, der udbydes efter dette tidspunkt. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 510 af 16. juni 1994 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb. Bilag RÅDETS DIREKTIV 93/36/EØF af 14. juni 1993 og EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/52 Af 13. oktober 1997: Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb indeholder følgende betragtninger RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A, under henvisning til forslag fra Kommissionen1), i samarbejde med Europa-Parlamentet2), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og ud fra følgende betragtninger: Rådets direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb4) er blevet ændret flere gange; for klarhedens skyld bør der derfor i forbindelse med nye ændringer foretages en kodificering af dette direktiv; det forekommer navnlig vigtigt så vidt muligt at bringe udformningen af nærværende direktiv i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende indgåelse af aftaler i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter5) og Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler6); de tilpasninger, der skal foretages, vedrører især indsættelse af den funktionelle definition af ordregivende myndigheder, valgmuligheden med hensyn til anvendelse af offentligt eller begrænset udbud, kravet om at begrunde afvisning af ansøgere eller bydende, reglerne for udarbejdelse af rapporter om anvendelse af de forskellige udbudsprocedurer, reglerne for henvisning til de fælles regler på det tekniske område, offentliggørelse og deltagelse, præciseringer vedrørende tildelingskriterier og indførelse af proceduren med det rådgivende udvalg; der bør endvidere foretages visse redaktionelle ændringer for at præcisere de eksisterende bestemmelser; gennemførelsen af fri udveksling af varer i forbindelse med offentlige indkøbsaftaler, som i medlemsstaterne indgås på statens, regionale og lokale myndigheders og andre offentligretlige organers vegne, indebærer sammen med ophævelsen af begrænsningerne en samordning af de nationale fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler; denne samordning bør i videst muligt omfang respektere de fremgangsmåder og den praksis, som er gældende i hver af medlemsstaterne; Fællesskabet er part i GATT-aftalen om statslige indkøb7), i det følgende benævnt »GATT-aftalen«; i bilag I til nærværende direktiv findes en liste over de ordregivende myndigheder, som henhører under GATT-aftalen; dette bilag bør ajourføres i overensstemmelse med de af medlemsstaterne foreslåede ændringer; nærværende direktiv finder ikke anvendelse på visse indkøbsaftaler, der indgås inden for vand-, energi, transport- og telekommunikationssektoren, og som er omfattet af direktiv 60/531/EØF8); uden at det berører anvendelsen af det tærskelbeløb, der er fastsat for indkøbsaftaler under GATT-aftalen, kan indkøbsaftaler på mindre end 200 000 ECU udelukkes fra deltagelse efter bestemmelserne i dette direktiv; det bør derfor fastsættes, at samordningsbestemmelserne ikke skal finde anvendelse på dem; det er vigtigt, at der fastsættes undtagelsestilfælde, hvor man kan undlade at bringe foranstaltningerne til samordning af fremgangsmåderne i anvendelse; men det er også vigtigt, at disse tilfælde udtrykkeligt begrænses; fremgangsmåden med udbud efter forhandling bør betragtes som en undtagelse, og den bør derfor kun anvendes i et begrænset antal tilfælde; det er vigtigt, at der for det tekniske område fastsættes fælles regler, som tager højde for Fællesskabets politik vedrørende standardisering; udviklingen af effektive konkurrenceforhold inden for offentlige indkøb nødvendiggør offentliggørelse på fællesskabsplan af de udbudsbekendtgørelser, som medlemsstaternes ordregivende myndigheder udsteder; de oplysninger, som indeholdes i disse bekendtgørelser, skal gøre det muligt for Fællesskabets leverandører at vurdere, om de udbudte indkøb er af interesse for dem; der bør med henblik herpå gives dem tilstrækkeligt kendskab til de varer, der skal leveres, og til de betingelser, der er knyttet til leveringen; især ved begrænset udbud har offentliggørelsen til formål at gøre det muligt for medlemsstaternes leverandører at vise deres interesse for aftalerne ved at anmode de ordregivende myndigheder om en opfordring til at afgive bud på de foreskrevne betingelser; de supplerende oplysninger vedrørende aftalerne skal, således som det er almindeligt i medlemsstaterne, indgå i udbudsbetingelserne for hver enkelt aftale eller i et tilsvarende dokument; for deltagelse i tilbudsgivning i forbindelse med offentlige indkøb bør der fastsættes fælles regler, der omfatter såvel kriterier for kvalitativ udvægelse som kriterier for tildeling af ordrer; det er hensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for, at visse tekniske betingelser vedrørende de bekendtgørelser og statistiske rapporter, der kræves i henhold til direktivet, kan tilpasses efter udviklingen i de tekniske behov; i bilag II til direktivet henvises der til en nomenklatur, som Fællesskabet efter behov kan tilpasse eller udskifte, og der må træffes forholdsregler, således at henvisningerne til nomenklaturen kan tilpasses i overensstemmelse hermed; nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår de i bilag V anførte frister for gennemførelse og anvendelse af direktiverne 1 EFT nr. C 277 af 26.10.1992 s. 1. 2 EFT nr. C 72 af 15.3.1993, s. 73 og afgørelse af 26. maj 93 (endnu ikke offentliggjort i Tidende). 3 EFT nr. C 332 af 16.12.1992, s. 72. 4 EFT nr. L 13 af 15.1.1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/50/EØF (EFT nr. L 209 af 24.7.1992, s. 1). 5 Se side 54 i denne Tidende. 6 EFT nr. L 209 af 24.7.1992, s. 1. 7 EFT nr. L 71 af 17.3.1980, s. 44, og EFT nr. L 345 af 9.12.1987, s. 24. EFT nr. L 297 af 29.10.1990, s. 1. Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997 om ændring af direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af henholdsvis offentlige tjenesteydelsesaftaler, aftaler om offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægskontrakter indeholder følgende betragtninger vedrørende aftaler om offentlige indkøb EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, artikel 66 og artikel 100 A, under henvisning til forslag fra Kom-missionen1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg2), i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B3), og ud fra følgende betragtninger: 1) Ved afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetece4), godkendte Rådet på Fællesskabets vegne bl.a. aftalen om offentlige indkøb, i det følgende benævnt "aftalen", der har til formål at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen; denne aftale har ingen direkte virkning; 2) der er ved henholdsvis direktiv 92/50/EØF5), 93/36/EØF6) og 93/37/EØF7) foretaget en samordning af de nationale fremgangsmåder inden for offentlige tjenesteydelsesaftaler, offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægskontrakter med henblik på at indføre lige konkurrencevilkår i forbindelse med indgåelsen af disse aftaler i alle medlemsstaterne; 3) de ordregivende myndigheder, der er omfattet af Aftalen, og som opfylder bestemmelserne i direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, og som anvender de samme bestemmelser over for entreprenører og leverandører af varer og tjenesteydelser fra tredjelande, der har undertegnet Aftalen, opfylder derfor Aftalens bestemmelser; 4) visse bestemmelser i Aftalen stiller bydende gunstigere end bestemmelserne i direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF; 5) når der indgås aftaler af ordregivende myndigheder, der falder ind under Aftalens bestemmelser, skal de muligheder for adgang til offentlige aftaler, der i medfør af traktaten står til rådighed for virksomheder og varer fra medlemsstaterne, være mindst lige så gunstige som de muligheder for adgang til offentlige aftaler i Fællesskabet, der i medfør af Aftalens bestemmelser tildeles virksomheder og varer fra tredjelande, der har undertegnet Aftalen; 6) det er derfor nødvendigt at supplere og foretage tilpasninger i bestemmelserne i direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF; 7) anvendelsen af disse direktiver bør forenkles, og den balance, der er opnået i den gældende fællesskabsret om offentlige indkøb, bør i så vid udstrækning som muligt bibeholdes; 8) ordregivende myndigheder kan søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til at udarbejde specifikationer til en bestemt udbudsforretning, forudsat at en sådan rådgivning ikke har til følge, at konkurrence udelukkes; 9) Kommissionen skal stille uddannelses- og informationsmateriale til rådighed for små og mellemstore virksomheder med henblik på at sætte disse i stand til at deltage fuldt ud på det ændrede udbudsmarked UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 I dette direktiv forstås ved: a) »offentlige indkøbsaftaler«, gensidigt bebyrdende aftaler, som indgås skriftligt mellem en leverandør (en fysisk eller juridisk person) på den ene side og en af de i litra b) definerede ordregivende myndigheder på den anden side, og som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. Levering af sådanne varer kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde. »ordregivende myndigheder«, staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer ved »offentligretlige organer« forstås ethvert organ: hvis opgave det er at imødekomme almenhedens behov, dog ikke på det industrielle eller forretningsmæssige område som er en juridisk person, og hvis drift enten for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer eller er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. Fortegnelser over de offenligretlige organer eller kategorier af offentligretlige organer, der opfylder de kriterier, der er nævnt i andet afsnit, findes i bilag I til direktiv 93/. . ./EØF. Disse fortegnelser skal være så fuldstændige som muligt og kan revideres efter fremgangsmåden i artikel 35 i direktiv 93/37/EØF. c) »tilbudsgiver«, den leverandør, som har afgivet bud, og ved »ansøger«, den, der har anmodet om opfordring til at deltage ved begrænset udbud d) »offentlig udbud«, national fremgangsmåde, hvorved alle interesserede leverandører kan afgive bud e) »begrænset udbud«, national fremgangsmåde, hvorved kun de leverandører, der af de ordregivende myndigheder har modtaget opfordring dertil, kan afgive bud f) »udbud efter forhandling«, national fremgangsmåde, hvorved de ordregivende myndigheder henvender sig til bestemte leverandører og forhandler aftalens vilkår med en eller flere af disse. Artikel 2 1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på: a) aftaler, der indgås inden for de områder, der er nævnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i direktiv 90/531/EØF, eller aftaler, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv b) indkøbsaftaler, der erklæres hemmelige, eller hvis gennemførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i henhold til gældende love eller administrative forskrifter i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser kræver det. 2. Når en ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 1, litra b), overdrager et organ, der ikke er en ordregivende myndighed, uanset dets juridiske status, en særlig ret eller eneret til at udføre offentlige tjenesteydelser, skal den retsakt, i henhold til hvilken denne ret tildeles, foreskrive, at det pågældende organ ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler med tredjemand som led i denne virksomhed skal respektere princippet om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt. Artikel 3 Med forbehold af artikel 2 og 4 og artikel 5, stk. 1, finder dette direktiv anvendelse på alle varer, som er omhandlet i artikel 1, litra a), herunder varer, der omfattes af aftaler, som de ordregivende myndigheder indgår på forsvarsområdet, med undtagelse af de varer, der er omfattet af Traktatens artikel 223, stk. 1, litra b). Artikel 4 Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige indkøbsaftaler, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som indgås: a) i henhold til en internationale aftale, der under overholdelse af Traktaten er indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om leveringer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; alle aftaler meddeles Kommissionen, der kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat ved afgørelse 71/306/EØF8) b) i henhold til en international aftale, der er indgået i forbindelse med troppestationering, og som vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland c) i henhold til en international organisations særlige procedure. Artikel 5 1. a) Afsnit II, III og IV samt artikel 6 og 7 finder anvendelse på offentlige indkøbsaftaler: i) der indgås af ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 1, litra b), herunder indkøbsaftaler, der af de i bilag I nævnte ordregivende myndigheder indgås på forsvarsområdet vedrørende varer, der ikke er omfattet af bilag II, såfremt den anslåede værdi ekslusive moms mindst andrager modværdien i ecu af 200.000 særlige trækningsrettigheder (SDR) ii) der indgås af de i bilag I opførte ordregivende myndigheder, såfremt den anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager modværdien i ecu af 130 000 SDR; for så vidt angår ordregivende myndigheder på forsvarsområdet gælder dette kun for aftaler vedrørende varer, der er omfattet af bilag II. b) Dette direktiv finder anvendelse på offentlige indkøbsaftaler, såfremt den anslåede værdi er lig med eller overstiger den fastsatte tærskel på tidspunktet for bekendtgørelsens offentliggørelse som omhandlet i artikel 9, stk. 2. c) Modværdien i ecu og i national valuta af de tærskler, der er fastsat i litra a), skal i princippet og med virkning fra den 1. januar 1996 justeres en gang hvert andet år. Beregningen af disse modværdier sker på grundlag af gennemsnittet af disse valutaers dagskurs udtrykt i ecu og gennemsnittet af ecuens dagskurs udtrykt i SDR for de 24 måneder, der slutter den sidste dag i august forud for den justering, der får virkning fra den 1. januar. Den i dette litra fastsatte beregningsmetode revideres på Kommissionens foranledning af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler i princippet to år efter, at den første gang er bragt i anvendelse. d) De i litra a) fastsatte tærskler og tærsklernes modværdi i ecu og i national valuta offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november umiddelbart efter den i litra c), første afsnit, omhandlede justering. 2. Ved aftaler om leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer beregnes aftalens anslåede værdi på grundlag af: aftalens anslåede samlede værdi, for så vidt angår tidsbegrænsede aftaler, hvis løbetid er tolv måneder eller derunder, eller aftalens samlede værdi inklusive den anslåede overskydende værdi, for så vidt angår tidsbegrænsede aftaler, hvis løbetid er over tolv måneder den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede aftaler eller aftaler, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere. 3. For indkøbsaftaler, der indgås regelmæssigt, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes aftalens anslåede værdi på grundlag af: den samlede faktiske værdi af lignende successive aftaler, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående finansår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt eller den samlede anslåede værdi af de successive aftaler, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af aftaleperioden, hvis denne er over tolv måneder. Reglerne om beregning af aftalernes værdi må ikke anvendes med henblik på at unddrage aftalerne fra dette direktivs anvendelsesområde. 4. Når et påtænkt indkøb af ensartede varer opdeles på en række delaftaler, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delaftaler tilsammen lægges til grund ved anvendelsen af stk. 1 og 2. 5. Når en påtænkt indkøbsaftale indeholder en udtrykkelig klausul om optionsret, er beregningsgrundlaget for aftalens anslåede værdi den højest mulige totalsum for køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret, inklusive optionsretten. 6. Et påtænkt indkøb af en vis mængde varer må ikke opdeles med henblik på at unddrage det fra dette direktivs anvendelsesområde. 7. De ordregivende myndigheder påser, at de enkelte leverandører ikke udsættes for forskelsbehandling. Artikel 6 1. De ordregivende myndigheder anvender ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler de i artikel 1, litra d), e) og f), definerede procedurer i de nedenfor anførte tilfælde. 2. De ordregivende myndigheder kan indgå indkøbsaftaler ved udbud efter forhandling, når der i forbindelse med et offentlig eller et begrænset udbud afgives bud, der ikke er forskriftsmæssige, eller når der afgives bud, der er uantagelige i henhold til nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med afsnit IV, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt. De ordregivende myndigheder skal i så fald offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, medmindre de i udbuddet efter forhandling medtager alle de virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 20 til 24, og som under det forudgående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet bud, der opfylder udbudsprocedurens formelle krav. 3. De ordregivende myndigheder kan indgå indkøbsaftaler ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde: a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke er afgivet bud eller ikke er afgivet noget egnet bud, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt, og forudsat at der forelægges Kommissionen en rapport b) når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling; denne bestemmelse omfatter ikke serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger c) når der er tale om varer, hvis fremstilling eller levering af tekniske eller kunstneriske årsager eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages til en bestemt leverandør d) i strengt nødvendigt omfang, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de pågældende ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de frister, der gælder ved offentligt eller begrænset udbud eller ved udbud efter forhandling som omhandlet i stk. 2. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må på ingen måde kunne tilskrives de ordregivende myndigheder selv e) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse. Løbetiden for disse aftaler samt for aftaler, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år. 4. I alle andre tilfælde skal de ordregivende myndigheder indgå indkøbskontrakter ved offentlig udbud eller ved begrænset udbud. Artikel 7 1. Senest 15 dage efter datoen for modtagelsen af en skriftlig anmodning herom skal den ordregivende myndighed over for alle forbigåede ansøgere eller bydende begrunde, hvorfor deres ansøgning eller bud er forkastet, og til bydende, der har afgivet et antageligt bud, der kan godkendes, give oplysning om det antagne buds egenskaber og relative fordele samt navnet på den bydende, hvis bud er antaget. De ordregivende myndigheder kan dog beslutte, at bestemte oplysninger om kontrakttildelingen, som omhandlet i første afsnit, ikke skal offentliggøres, såfremt offentliggørelse af oplysningerne ville være til hinder for retshåndhævelsen eller på anden måde stride mod offentlige interesser, eller såfremt dette ville være til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller til skade for en loyal konkurrence mellem leverandører. 2. De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt ansøgere og bydende om, hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til kontrakttildelingen, herunder bl.a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke at tildele en kontrakt, som har været udbudt, eller at gøre proceduren om; underretningen sker skriftligt, hvis der anmodes herom. De underretter også De Europæiske Fællesskabers Publikationskontor om disse afgørelser. 3. For hver indgået aftale udarbejder de ordregivende myndigheder en rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger: den ordregivende myndigheds navn og adresse samt aftalens genstand og værdi navnene på de valgte ansøgere eller bydende og begrundelsen for valget af dem navnene på de forbigåede ansøgere eller bydende og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem navnet på den bydende, hvis bud er antaget, og begrundelsen for valget af hans bud samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af aftalen han har til hensigt at give i underleverance til tredjemand ved udbud efter forhandling angivelse af, hvilke af de i artikel 6 anførte omstændigheder der begrunder anvendelse af denne form for udbud. Rapporten eller dens hovedpunkter meddeles Kommissionen på dennes anmodning. AFSNIT II FÆLLES REGLER PÅ DET TEKNISKE OMRÅDE Artikel 8 1. De i bilag III omhandlede tekniske specifikationer anføres i de generelle dokumenter eller i dokumenterne vedrørende den enkelte aftale. 2. Med forbehold af medlemsstaternes obligatoriske tekniske forskrifter, for så vidt disse er forenelige med fællesskabsretten, defineres de i stk. 1 omhandlede tekniske specifikationer af de ordregivende myndigheder ved henvisning til de nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, ved henvisning til europæiske tekniske godkendelser eller ved henvisning til fælles tekniske specifikationer. 3. En ordregivende myndighed kan fravige stk. 2 i følgende tilfælde: a) når standarderne, de europæiske tekniske godkendelser eller de fælles tekniske specifikationer ikke indeholder nogen bestemmelse om, hvorledes der skal konstateres overensstemmelse, eller såfremt der ikke findes nogen teknisk metode, der giver mulighed for på tilfredsstillende måde at fastslå et produkts overensstemmelse med disse standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer b) når anvendelsen af stk. 2 vil være til hinder for anvendelsen af direktiv 86/361/EØF9) eller afgørelse 87/95/EØF10) eller andre fællesskabsinstrumenter på specifikke tjenesteydelses- eller produktområder c) når anvendelsen af disse standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer ville tvinge den ordregivende myndighed til at anskaffe materiel, der er uforeneligt med udstyr, der allerede anvendes, eller ville medføre uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder, men kun som led i en klart defineret og fastlagt plan med henblik på overgang til europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer inden for en bestemt frist d) når det pågældende projekt er en virkelig nyskabelse, for hvilken anvendelsen af eksisterende europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer ville være uhensigtsmæssig. 4. Ordregivende myndigheder, der benytter stk. 3, angiver så vidt muligt begrundelsen herfor i den udbudsbekendtgørelse, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, eller i udbudsbetingelserne og angiver i alle tilfælde begrundelsen i deres interne dokumenter og stiller på anmodning disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen. 5. Hvis der ikke foreligger europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer: a) fastsættes de tekniske specifikationer ved henvisning til de nationale tekniske specifikationer, der anerkendes som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav i fællesskabsdirektiverne om teknisk harmonisering, efter de procedurer, der er fastsat i disse direktiver, og navnlig efter de procedurer, der er fastsat i direktiv 89/106/EØF11) b) kan de tekniske specifikationer fastsættes ved henvisning til de nationale tekniske specifikationer for udformning, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder samt for anvendelse af materialer c) kan de tekniske specifikationer defineres ved henvisning til andre dokumenter. I så fald bør der i prioritetsorden henvises til: i) de nationale standarder, der gennemfører internationale standarder, der er anerkendt i den ordregivende myndigheds land ii) andre nationale standarder og nationale tekniske godkendelser i den ordregivende myndigheds land iii) enhver anden standard. 6. Medmindre aftalens genstand gør det berettiget, forbyder medlemsstaterne, at der i vilkårene for en given aftale indsættes tekniske specifikationer, der nævner varer af et bestemt fabrikat eller af en bestemt oprindelse eller særlige fremstillingsmetoder, og som derved begunstiger eller udelukker bestemte leverandører eller varer. Det er navnlig forbudt at anføre varemærker, patenter eller typer eller at anføre en bestemt oprindelse eller en bestemt produktion; en sådan angivelse i forbindelse med angivelsen »eller dermed ligestillet« er dog tilladt, når de ordregivende myndigheder ikke har mulighed for at give en beskrivelse af aftalens genstand ved hjælp af specifikationer, som er tilstrækkelig nøjagtige og forståelige for alle parter. AFSNIT III FÆLLES REGLER FOR OFFENTLIGGØRELSE Artikel 9 1. De ordregivende myndigheder offentliggør snarest muligt efter deres regnskabsårs begyndelse ved en vejledende bekendtgørelse for hvert vareområde de samlede indkøbsaftaler, som de agter at indgå i de følgende tolv måneder, når den samlede anslåede værdi, jf. artikel 5, er 750 000 ECU eller derover. Produktområderne fastsættes af de ordregivende myndigheder ved henvisning til positionerne i nomenklaturen »Classification of Products According to Activities« (CPA). Kommissionen fastlægger efter fremgangsmåden i artikel 32, stk. 2, betingelserne for henvisning i bekendtgørelsen til bestemte positioner i nomenklaturen. 2. Ordregivende myndigheder, der ønsker at indgå en offentlig indkøbsaftale ved offentligt eller begrænset udbud eller ved udbud efter forhandling i de i artikel 6, stk. 2, omhandlede tilfælde, tilkendegiver deres hensigt ved en bekendtgørelse. 3. Ordregivende myndigheder, der har indgået en aftale, giver meddelelse om resultatet heraf ved en bekendtgørelse. Dog kan offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af aftalen i visse tilfælde undlades, hvis disse oplysninger ville være til hinder for anvendelsen af lovgivningen eller til skade for offentlige eller private virksomheders retmæssige handelsmæssige interesser eller for den loyale konkurrence mellem leverandørerne. 4. Bekendtgørelserne udformes i overensstemmelse med modellerne i bilag IV og skal indeholde de deri krævede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan ikke kræve andre betingelser opfyldt end de i artikel 22 og 23 fastsatte, når de anmoder om oplysning om de økonomiske og tekniske mindstekrav, som de kræver opfyldt af leverandører som forudsætning for udvælgelse (punkt 11 i bilag IV B, punkt 9 i bilag IV C og punkt 8 i bilag IV D). 5. Bekendtgørelserne sendes af de ordregivende myndigheder snarest muligt og på den bedst egnede måde til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. Når der er tale om den i artikel 12 omhandlede hasteprocedure, skal bekendtgørelserne sendes pr. telex, telegram eller telefax. Den i stk. 1 omhandlede bekendtgørelse sendes snarest muligt efter hvert regnskabsårs begyndelse. Den i stk. 3 omhandlede bekendtgørelse sendes senest 48 dage efter indgåelsen af den pågældende aftale. 6. De i stk. 1 og 3 omhandlede bekendtgørelser offentliggøres i deres helhed i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i TED-databanken på Fællesskabernes officielle sprog, dog således at kun udgaven på originalsproget er autentisk. 7. De i stk. 2 omhandlede bekendtgørelser offentliggøres i deres helhed i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i TED-databanken på originalsproget. Et resume af hver bekendtgørelses hovedindhold offentliggøres på Fællesskabernes øvrige sprog, dog således at kun udgaven på originalsproget er autentisk. 8. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer offentliggør bekendtgørelserne senest tolv dage efter afsendelsesdatoen. Når der er tale om den i artikel 12 omhandlede hasteprocedure, nedsættes fristen til fem dage. 9. Offentliggørelse i de officielle meddelelsesorganer eller i pressen i den ordregivende myndigheds hjemland må ikke finde sted før datoen for afsendelsen til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer; datoen skal nævnes i offentliggørelsen. Den må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 10. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen. 11. Omkostningerne ved offentliggørelse af udbudsbekendtgørelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende afholdes af Fællesskaberne. Bekendtgørelsen må ikke være længere end en side i nævnte Tidende, dvs. ca. 650 ord. Hvert nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende, som indeholder en eller flere bekendtgørelser, gengiver den eller de modeller, som den eller de offentliggjorte bekendtgørelser henviser til. Artikel 10 1. Ved offentligt udbud kan den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være under 52 dage regnet fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen. 1a. I stedet for fristen i stk. 1 for modtagelse af bud kan anvendes en frist, der er tilstrækkeligt lang til, at de interesserede kan afgive antagelige bud, og som generelt skal være på mindst 36 dage og under ingen omstændigheder mindre end 22 dage fra datoen for fremsendelsen af udbudsbekendtgørelsen, hvis de ordregivende myndigheder har sendt en vejledende bekendtgørelse som omhandlet i artikel 9, stk. 1, og som er udarbejdet i overensstemmelse med modellen i bilag IV A (forhåndsmeddelelse), til De Europæiske Fællesskabers Tidende mindst 52 dage og højst tolv måneder før datoen for afsendelsen til De Europæiske Fællesskabers Tidende af bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, forudsat at den vejledende bekendtgørelse derudover mindst indeholdt så mange af de oplysninger, der er anført i bekendtgørelsesmodellen i bilag IV B (offentligt udbud), som stod til rådighed på tidspunktet for offentliggørelsen af bekendtgørelsen. 2. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal de ordregivende myndigheder eller de kompetente organer fremsende udbudsbetingelserne og det supplerende materiale til leverandørerne i løbet af seks dage efter modtagelsen af anmodningen. 3. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene. 4. Når udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller oplysninger på grund af deres omfang ikke kan fremlægges inden for de frister, der er fastsat i stk. 2 eller 3, eller når et bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal den i stk. 1 omhandlede frist forlænges i passende omfang. Artikel 11 1. Ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling som omhandlet i artikel 6, stk. 2, kan den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse ikke være under 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen. 2. De ordregivende myndigheder skal samtidig og skriftligt opfordre de udvalgte ansøgere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen skal ledsages af udbudsbetingelserne og det supplerende materiale. Den skal mindst indeholde følgende oplysninger: a) efter omstændighederne adressen på det sted, hvor udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter kan fås, og sidste frist for fremsættelse af anmodning herom, samt størrelsen af og betalingsmåden for det gebyr, som eventuelt skal betales for at modtage dette materiale b) fristen for modtagelse af bud, den adresse, til hvilken de skal sendes, og det eller de sprog, de skal være affattet på c) en henvisning til den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse d) angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, der kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, eller som supplement til de oplysninger, der er nævnt i samme artikel, og på samme betingelser som fastsat i artikel 22 og 23 e) kriterierne for tildeling af ordren, hvis de ikke er anført i bekendtgørelsen. 3. Ved begrænset udbud kan den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være under 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring. 3a. Fristen i stk. 3 for modtagelse af bud kan nedsættes til 26 dage, hvis de ordregivende myndigheder har sendt en vejledende bekendtgørelse, som omhandlet i artikel 9, stk. 1, og som er udarbejdet i overensstemmelse med modellen i bilag IV A (forhåndsmeddelelse), til De Europæiske Fællesskabers Tidende mindst 52 dage og højst tolv måneder før afsendelsen til De Europæiske Fællesskabers Tidende af bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, forudsat at den vejledende bekendtgørelse derudover mindst indeholdt så mange af de oplysninger, der er anført i bekendtgørelsesmodellen i bilag IV C (begrænset udbud) eller i givet fald i bilag IV D ( udbud efter forhandling), som stod til rådighed på tidspunktet for offentliggørelsen af bekendtgørelsen. 4. Ansøgninger om deltagelse i udbud kan fremsættes pr. brev, telegram, telex, telefax eller telefon. I de sidstnævnte fire tilfælde skal de bekræftes ved brev, der afsendes inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist. 5. Når anmodning derom er fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene. 6. Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal den i stk. 3 omhandlede frist forlænges i passende omfang. Artikel 12 1. I hastetilfælde, hvor det er umuligt at anvende de i artikel 11 omhandlede tidsfrister, kan de ordregivende myndigheder fastsætte følgende frister: a) en frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse på ikke under 15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen b) en frist for modtagelse af bud på ikke under ti dage regnet fra datoen for opfordringen. 2. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest fire dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene. 3. Anmodninger om deltagelse i udbud og opfordringer til at afgive bud skal fremsendes ad hurtigste vej. Fremsættes anmodninger om deltagelse pr. telegram, telex, telefax eller telefon, skal de bekræftes ved brev, der afsendes inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist. Artikel 13 De ordregivende myndigheder kan i De Europæiske Fællesskabers Tidende lade offentliggøre bekendtgørelser om offentlige indkøbsaftaler, som ikke omfattes af den pligt til offentliggørelse, der er fastsat i dette direktiv. Artikel 14 De nærmere betingelser for udarbejdelse, fremsendelse, modtagelse, oversættelse, opbevaring og distribution af de i artikel 9 omhandlede bekendtgørelser og af de statistiske rapporter, der er omhandlet i artikel 31, samt den i artikel 9 og i bilag II og IV fastsatte nomenklatur kan ændres efter fremgangsmåden i artikel 32, stk. 2. Betingelserne for henvisning til bestemte positioner i nomenklaturen kan fastlægges efter samme fremgangsmåde. AFSNIT IV