§ 1.§-link ↗
Der indbetales for 1999 og senere år en særlig pensionsopsparing for personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 36 og 52, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og som i henhold til § 79 betaler ATP-bidrag. Beregning og indeholdelse
§ 2.§-link ↗
For personer omfattet af § 1 indbetales 1 pct. af hjælpen til Den Særlige Pensionsopsparing. Beregningen foretages efter fradrag af ydelsesmodtagerens andel af ATP-bidraget. Opsparingsbeløb pr. måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Kommunen tilbageholder opsparingsbeløbet ved udbetaling af ydelsen. Indbetaling
§ 3.§-link ↗
Det samlede opsparingsbeløb af de enkelte ydelser opgøres kvartalsvis af kommunen. Indbetaling sker på de girokort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb til en særlig konto for Den Særlige Pensionsopsparing. Stk. 2. Det samlede opsparingsbeløb forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb. Kommunen indbetaler det samlede opsparingsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter kvartalets udløb. For opsparingsbeløb, der skal indbetales i januar måned, er den sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar. Stk. 3. Sker indbetaling af opsparingsbeløbet ikke rettidigt, skal kommunen betale renter af beløbet med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb. Indberetning
§ 4.§-link ↗
Kommunerne indberetter senest den 1. juni det samlede opsparingsbeløb for det foregående år for den enkelte ydelsesmodtager. Indberetningen sker særskilt og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilbagebetaling
§ 5.§-link ↗
Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale en social ydelse, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal det indbetalte opsparingsbeløb af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen. Beløb under 50 kr. tilbagebetales ikke. Ikrafttræden § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999 og finder anvendelse ved udbetaling af sociale ydelser, der er nævnt i denne bekendtgørelse, og som vedrører tiden fra og med den 1. januar 1999.