Bekendtgørelse nr. 523 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Dokumentdato: 8. jul. 1998Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Plantedirektoratet opretter det register, der er nævnt i § 2 i loven.

Stk. 2. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lovens bilag 1, kan også anmeldes til det i stk. 1 nævnte register, hvis aktiviteten medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes det i stk. 1 nævnte register.

Stk. 4. Antal dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

§ 2.§-link ↗

Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket.

Stk. 2. Anmeldelse til registeret skal ske senest 1. juli, således at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. For planperioden 1998/99 er fristen for anmeldelse dog 15. juli 1998. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Gødskning

§ 3.§-link ↗

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, jf. lovens § 6, stk. 3, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvote for kvælstof som markens areal, angivet i hektar med mindst een decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Ved beregning af markens kvote for kvælstof skal afgrødens kvælstofnorm for det pågældende klimaområde og markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2. Den kommune, hvor hovedparten af virksomhedens areal ligger i, er afgørende for, hvilket klimaområde virksomheden skal henføres til. Det fremgår af bilag 1, tabel 3, hvilket klimaområde de enkelte kommuner ligger i.

Stk. 3. En marks kvote for kvælstof opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er omsået, fordi afgrøden har slået fejl.

Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med tillægget for brødhvede fastsat i bilag 1, tabel 1.

Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7 må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en afgrøde en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvote for kvælstof.

§ 4.§-link ↗

Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 4.

Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 4 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er et højere kvælstofbehov end den, der er anført i samlegruppen.

Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvælstofkvoten for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst een decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 5.§-link ↗

I virksomhedens samlede kvote for kvælstof skal for planperioden fradrages følgende andele, jf. lovens § 7 (eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning): 1) svine- og kvæggylle 10 procent 2) dybstrøelse 15 procent 3) anden husdyrgødning 10 procent 4) anden organisk gødning end husdyrgødning 10 procent

Stk. 2. For kartoffelfrugtsaft skal der ikke fradrages nogen andel.

Stk. 3. Har en del af en virksomheds marker ingen kvælstofkvote, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.

§ 6.§-link ↗

En afgrødes kvælstofkvote kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o. lign.

Stk. 2. For planperioden 1998/99 skal det forventede højere høstudbytte beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået i den pågældende afgrøde i de sidste fire planperioder. For efterfølgende planperioder skal det forventede højere udbytte beregnes som et gennemsnit af høstudbytterne fra de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Foreligger der dokumentation for høstudbytter fra de sidste fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 7.§-link ↗

Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller -skyller udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet senest 7 dage efter de ekstreme vejrlig.

Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen inden for 5 hverdage efter modtagelse af skriftlig anmodning herom.

§ 8.§-link ↗

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr eller, for pelsdyr, antal producerede skind i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr eller skind. Opgørelsen af antal årsdyr, antal producerede dyr eller producerede skind skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 9.§-link ↗

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr, antal producerede dyr eller skind af de pågældende husdyrarter gange den i bilag 2, tabel 2 fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 4.

§ 10 .§-link ↗

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3 anvendes. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4 skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes en af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsfaktorer.

Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el.lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter planperiodens begyndelse 1. august. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og skal anvendes ved beregningen af korrektionsfaktoren.

Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof.

§ 11.§-link ↗

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning fastsættes pr. 31. juli. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september, jf. lovens § 4, 2. pkt., skal fradrages i virksomhedens ultimolager pr. 31. juli.

Stk. 2. Ultimolageret må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. Dette gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i mængde kvælstof, eller hvor husdyrbesætningen er 10 dyreenheder eller derunder.

§ 12 .§-link ↗

Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om 1) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning, 2) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning, 3) det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning, 4) de antal dyreenheder og det antal hektar, som den leverede husdyrgødning svarer til, 5) dato for overførsel af husdyrgødning, 6) aftalens varighed og 7) modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.

§ 13.§-link ↗

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er overført til biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 15, stk. 5. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse kan også bestemmes ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst een gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Den mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber m.v. til inspektion.

Stk. 3. Afgasset biomasse med op til 25 procent anden organisk gødning sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler o.lign.

§ 14.§-link ↗

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele anvendes: 1) svinegylle 50 procent 2) kvæggylle 45 procent 3) dybstrøelse 15 procent 4) anden husdyrgødning 40 procent

§ 15.§-link ↗

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 13, stk. 2. Analysen skal foretages mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele anvendes: 1) kommunalt spildevandsslam 30 procent 2) komposteret husholdningsaffald 10 procent 3) kartoffelfrugtsaft 50 procent 4) pressesaft fra grøntpille- fabrikation 25 procent

Stk. 4. For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 3 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 3 og 4, 1. pkt.

Stk. 5. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 16.§-link ↗

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september, jf. lovens § 4, 2. pkt., skal fradrages virksomhedens ultimolager pr. 31. juli.

Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Overdragelse

§ 17.§-link ↗

Virksomheder, der før udløb af planperioden ophører med at eje eller have brugsretten til arealer, hvortil der er en kvælstofkvote, skal senest 14 dage efter ophørstidspunktet udarbejde mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber for de pågældende arealer for perioden fra planperiodens start indtil ophørstidspunktet.

Stk. 2. Planer og regnskab skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 18.§-link ↗

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest 14 dage efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Reglen gælder dog ikke løbende leverancer af husdyrgødning mellem virksomheder.

Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af: 1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning, 2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og 4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af: 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og 3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 19.§-link ↗

Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskaber, jf. § 17, og opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning, jf. § 18, skal opbevares i mindst 5 år. Plantedække

§ 20.§-link ↗

Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1 nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1 efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2.

Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder mindst udgør 6 procent af det areal, der er udtaget eller dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2.

Stk. 5. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed afviger bestemmelserne i lovens § 18. Planlægnings- og regnskabskrav

§ 21.§-link ↗

Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.

Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra den virksomhed, der modtager husdyrgødningen, på oplysningerne i den indgåede husdyrgødningsaftale, jf. § 12, stk. 1, herunder det total antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttende planperiode.

§ 22.§-link ↗

For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.

Stk. 2. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk.1 og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.

Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 20, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts. Gødningsleverandører

§ 23.§-link ↗

Virksomheder, omfattet af lovens § 24, der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest den 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om, hvilke virksomheder, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden. Andelen af flydende ammoniak, der anvendes til foderformål skal opgøres særskilt.

Stk. 2. Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest den 1. oktober indberette oplysninger til direktoratet om hvilke virksomheder, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat gødning til samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 3. Biogas- og fællesanlæg, der modtager husdyrgødning fra virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest den 1. november indberette oplysninger til direktoratet om, hvilke virksomheder anlægget har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er modtaget husdyrgødning fra samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er leveret i perioden.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte biogas- og fællesanlæg skal på direktoratets anmodning indberette oplysninger om type, mængde og kvælstofindhold i anden organisk gødning end husdyrgødning, der tilføres anlægget.

Stk. 5. Indberetning af de i stk. 1-4 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Direktoratet kan dog efter skriftlig anmodning i særlige tilfælde tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvorledes de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

Stk. 6. De i stk. 1-4 nævnte oplysninger skal opbevares i mindst 5 år. Overgangsbestemmelser

§ 24.§-link ↗

For planperioden 1998/99 beregnes den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning tilført i den forudgående planperiode, der skal fradrages virksomhedens samlede kvote for kvælstof (eftervirkning af husdyrgødning og anden organisk gødning), som en andel af det totale kvælstofindhold i husdyrgødning og anden organisk gødning, der blev tilført virksomhedens arealer i planperioden 1997/98 opgjort efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.

Stk. 2. For virksomheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997, fastsættes eftervirkningen som 10 procent af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning for planperioden 1998/99.

§ 25.§-link ↗

For planperioden 1998/99 fastsættes virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning pr. 1. august 1998 som virksomhedens ultimolager opgjort efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning, fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, men inden 30. september, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 1998.

Stk. 2. For virksomheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse, opgøres primolageret ved beregning eller måling pr. 1 august 1998 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, men inden 30. september, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 1998. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden 1998/99.

§ 26.§-link ↗

For planperioden 1998/99 skal virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning pr. 1. august 1998 opgøres på grundlag af driftsbilag på leveret handelsgødning til planperioden 1997/98 og oplysninger om udbragt handelsgødning i virksomhedens gødningsregnskab for planperiode 1997/98.

Stk. 2. For virksomheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning, foretages en statusopgørelse af virksomhedens lager af handelsgødning pr. 1. august fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31. juli, men inden 30. september, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 1998. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden 1998/99.

§ 27.§-link ↗

For planperioden 1998/99 fastsættes arealers forfrugt som arealernes afgrøde i planperioden 1997/98 fastsat efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning.

Stk. 2. For virksomheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse, kan en afgrøde med specifik forfrugt ved fastsættelse af arealers kvote for kvælstof kun anvendes, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller -skitse fra planperiode 1997/98.

§ 28.§-link ↗

Virksomheder, der i planperiode 1997/98 dyrkede afgrøder, der i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning havde forlænget planperioden 1997/98 til 30. september 1998, skal henregne de pågældende afgrøders behov for og tilførsel af kvælstof i perioden 1. august til 30. september 1998 til planperiode 1997/98 efter bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse. Kontrol og klageadgang

§ 29.§-link ↗

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af om et forhold ind under lovens regler. Straffebestemmelser

§ 30.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 3, 5 og 6, § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, § 7, stk. 2, §§ 8-9, § 10, stk. 1 og 2, §§ 11-17, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, § 20, stk. 1, 2 og 3, §§ 21-28, § 29, stk. 2 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1998. §§ 1-2 træder dog i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.