Bekendtgørelse nr. 370 · 1998

Gældende

Bekendtgørelse om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger

Bekendtgørelse om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger

Dokumentdato: 19. jun. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for alle almene ungdomsboliger, der er omfattet af § 4 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 2.§-link ↗

Boligorganisationen skal opsige en lejer, når a) lejeren har fuldført sin uddannelse b) lejeren er ophørt med eller har afbrudt sin uddannelse c) lejeren ikke har afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede afslutningstidspunkt, eller d) lejeren ikke i øvrigt opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, herunder at lejeren ikke er studieaktiv.

Stk. 2. Boligorganisationen kan opsige en lejer, når lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsendt skriftlig anmodning herom, jf. § 3. Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned.

§ 3.§-link ↗

Boligorganisationen skal mindst 1 gang årligt forlange, at lejeren afgiver nødvendige oplysninger til brug for en vurdering af, om de i § 2, stk. 1, nævnte opsigelsesgrunde er til stede.

Stk. 2. Lejeren skal på eget initiativ give boligorganisationen meddelelse, hvis de i § 2, stk. 1, anførte opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren skal endvidere give boligorganisationen oplysninger om studieaktivitet, herunder om deltagelse i eksaminer og prøver, normeret studietid, tidspunktet for uddannelsens påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning af uddannelsen m.v. Oplysningerne skal gives på de af Bolig- og Byministeriet til formålet udarbejdede skemaer om studie- og uddannelsesaktivitet, der er optaget som henholdsvis bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse.

§ 4.§-link ↗

Boligorganisationen kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i indtil 1 år på grund af arbejde, som er pålagt lejeren i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, hvis sådant arbejde dokumenterbart kan have medført forsinkelse af uddannelsen.

Stk. 2. Boligorganisationen kan efter ansøgning udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i indtil 1 år, såfremt lejeren dokumenterer at være studieaktiv.

Stk. 3. Boligorganisationen kan i særlige tilfælde efter ansøgning udsætte en opsigelse efter stk.1 i yderligere 1 år, såfremt det skønnes, at der gør sig særlige forhold gældende for den pågældende lejer.

Stk. 4. Boligorganisationen kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, såfremt boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

§ 5.§-link ↗

Boligorganisationens afgørelse af, om der foreligger en opsigelsesgrund efter § 2, kan ikke indbringes for Bolig- og Byministeriet.

§ 6.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig, jf. stk. 1, ophæves bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 1996 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger.