Bekendtgørelse nr. 328 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service

Dokumentdato: 22. apr. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal mindst een gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om social service.

Stk. 2. En kvalitetsstandard skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v. Kvalitetsstandarden skal dermed indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis, og der skal samtidig opstilles kvalitetsmål (operationelle mål), som det efterfølgende er muligt for kommunalbestyrelsen at bedømme indsatsen efter, jf. § 2, stk. 2.

§ 2.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal mindst een gang årligt følge op på kvaliteten og styringen af hjælpen efter §§ 71 og 72 i lov om social service.

Stk. 2. Opfølgningen skal ske på grundlag af de operationelle mål i kvalitetsstandarden, således at der følges op på de politiske mål for kommunens indsats, herunder de politiske mål for udviklingen i sygefraværet og arbejdsmiljøet.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde den første kvalitetsstandard for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service inden den 1. januar 1999.