§ 1§-link ↗
I Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 916 af 8. december 1997 om registrering og syn af køretøjer mv., som senest ændret ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 137 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer: 1. § 25, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Motorcykel må kun sammenkobles med sidevogne og/eller med registreringspligtigt påhængskøretøj, som motorcyklen er registreret til at måtte sammenkobles med.«. 2. § 26, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Motorcykel, der skal anvendes i forbindelse med en eller flere sidevogne eller et eller flere registreringspligtige påhængskøretøjer, skal sammen med disse køretøjer fremstilles til syn og godkendes. Motorcyklen og påhængskøretøjet/køretøjerne skal derefter anmeldes til registrering eller ændring af registrering.«. 3. § 129, stk.1, nr. 2 og 3 , affattes således: »2) 350 kr. for traktorer samt andre biler, påhængsvogne, sættevogne og påhængsredskaber end de under nr. 1 og 3 nævnte og 3) 200 kr. for motorcykler og for påhængskøretøj til motorcykel«. 4. § 129, stk. 2, nr. 2 og 3 , affattes således: »2) 175 kr. for traktorer samt andre biler, påhængsvogne, sættevogne og påhængsredskaber end de under nr. 1 og 3 nævnte og 3) 100 kr. for motorcykler og for påhængskøretøj til motorcykel.«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juni 1998.