§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 255 af 3. april 1997 om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse, foretages følgende ændring: 1. Pkt. 3 i bilag, Del III, Uni-Fat-O-Meater (UNIFOM) affattes således: »Slagtekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel: y = 68,386166 - 0,1240656X1-0,8717984X2 + 0,1088299X3 hvor: y = beregnet indhold af magert kød i svinekroppen i procent. x1 = spæklagets tykkelse i mm, målt 8 cm ved siden af svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdesidste lændehvirvel. x2 = spæklagets tykkelse i mm, målt 6 cm ved siden af svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdebageste ribben. x3 = musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og sted som x2. Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 110 kg.«
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 1998. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 30. april 1998 Henrik Dam Kristensen / Michael Schmidt