Bekendtgørelse nr. 201 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for syn af skibe m.v.(* 1)

Bekendtgørelse om betaling for syn af skibe m.v.(* 1)

Dokumentdato: 24. mar. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Betaling efter de af Finansministeriet fastsatte regler om priskalkulation ved indtægtsdækket virksomhed anvendes af Søfartsstyrelsen i følgende tilfælde: 1) På områder, hvor klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner er autoriseret til at foretage syn, undersøgelser e.l. på Søfartsstyrelsens vegne, men hvor Søfartsstyrelsen anmodes om at udføre arbejdet, eller af særlige årsager vælger at tilbyde arbejdet udført. 2) Ved syn, som foretages af Søfartsstyrelsen, fordi der er givet fritagelse fra krav om klasning. 3) Ved rekvirerede ikke lovpligtige syn på danske skibe. 4) Når et skib, hvorpå Søfartsstyrelsen helt eller delvist har foretaget et første fuldstændigt syn, mod forventning ikke optages i et af de danske registre. 5) Ved rekvirerede syn på udenlandske skibe.

§ 2.§-link ↗

Betaling af Søfartsstyrelsens direkte udgifter til løn samt rejse- og opholdsudgifter opkræves i følgende tilfælde: 1) Ved forgæves udrejse på grund af værftets, rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold. 2) Når der ved inspektion af et udenlandsk skib (havnestatskontrol) er konstateret fejl, som gør tilbageholdelse af skibet berettiget. 3) Ved godkendelse af skibsudstyr.

§ 3.§-link ↗

Når lovpligtige syn, undersøgelser e.l. efter anmodning udføres uden for sædvanlig arbejdstid, opkræver Søfartsstyrelsen betaling for merarbejdstimer samt ekstraordinære rejse- og opholdsudgifter.

Stk. 2. Ved første fuldstændige syn af skibe, der bygges i udlandet eller indkøbes fra udlandet, og som foretages i udlandet, samt andre lovpligtige syn, undersøgelser e.l., der efter anmodning foretages i udlandet opkræver Søfartsstyrelsen betaling for rejsetid, merarbejdstimer under synsarbejdet samt rejse- og opholdsudgifter.

Stk. 3. Når et aftalt syn, undersøgelse e.l., må afbrydes eller ikke kan afsluttes inden for en fastsat normtid på grund af værftets, rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold opkræver Søfartsstyrelsen betaling for den tid, der ligger ud over den gældende normtid samt ekstraordinære rejse- og opholdsudgifter.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter, efter høring af Skibstilsynsrådet, normtider for syn af skibe.

§ 4.§-link ↗

Som betingelse for påbegyndelse eller færdiggørelse af syn, undersøgelse e.l. kan Søfartsstyrelsen stille krav om, at der er indbetalt depositum eller foreligger garantistillelse.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 8 af 5. januar 1983 om refusion af udgifter ved syn af skibe m.v. ophæves.