Bekendtgørelse nr. 199 · 1998

Gældende

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder

Dokumentdato: 27. mar. 1998Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder Ved kgl. resolution af 23. marts 1998 er der fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningsfordelingen mellem ministerierne: at sager vedrørende universitetsloven inklusive de af loven omfattede institutioner, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole, overføres fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet, dog undtaget regler om uddannelserne, de dertil knyttede bevillinger og adgang til uddannelserne. Endvidere overføres sager vedrørende Undervisningsministeriets Byggedirektorat, VUE-centret, Rektorkollegiets sekretariat, Forskerakademiet og internationalt universitetssamarbejde inklusive danske forskningsinstitutioner i udlandet fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet, at sager vedrørende Odense Universitetsbibliotek overføres fra Kulturministeriet til Forskningsministeriet, at sager vedrørende designuddannelse overføres fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet, at sager vedrørende videreuddannelse af sygeplejersker og af ergo- og fysio- terapeuter overføres fra Sundhedsministeriet til Undervisningsministeriet, at sager vedrørende psykiatriloven overføres pr. 1. juli 1998 fra Justitsministeriet til Sundhedsministeriet, at sager vedrørende lov om det færøske pengevæsen overføres fra Statsministeriet til Økonomiministeriet, at sager vedrørende Ørestadsselskabet I/S overføres fra Finansministeriet til Trafikministeriet. Statsministeriet, den 27. marts 1998 Poul Nyrup Rasmussen / Peter Lauritzen