Bekendtgørelse nr. 196 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om sagsudlægning

Bekendtgørelse om sagsudlægning

Dokumentdato: 26. mar. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Kapitel 2 og 3 finder anvendelse på konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse.

Stk. 2. Kapitel 2 og 3 finder endvidere anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i skattestyrelsesloven, § 17, stk. 3.

Stk. 3. Kapitel 3 finder ikke anvendelse på afgørelser, der efter lov kan påklages til Landsskatteretten.

§ 2.§-link ↗

Den lokale told- og skatteregion bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans, med de i stk. 2-4 og §§ 3-9 nævnte undtagelser.

Stk. 2. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende bemyndiges skatteforvaltningerne til at træffe afgørelse i 1. instans i de i stk. 1 nævnte tilfælde. Undtaget herfra er dog afgørelser vedrørende: 1) Told- og afgiftslovgivningen. 2) Lov om arbejdsmarkedsfonde. 3) Arbejdsgiverkontrollen. 4) Sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskatter.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner til at træffe afgørelse i 1. instans i alle sager på et bestemt område, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-4.

Stk. 4. Toldcentrene, jf. § 2 i bekendtgørelse om landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre, træffer indenfor deres forretningsområder afgørelse i 1. instans efter toldloven, bortset fra afgørelser vedrørende: 1) Virksomhedsregistrering. 2) Betaling og opkrævning.

§ 2 A.§-link ↗

Den lokale told- og skatteregion, der fører det statslige tilsyn med et skyldråd, bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at optage vurderinger af ejendomme i skyldkredsen til revision efter § 19, stk. 1, 1. pkt., i skattestyrelsesloven. Det gælder dog ikke i det omfang Told- og Skattestyrelsen i samråd med Ligningsrådets formand udtager sådanne sager til forelæggelse for Ligningsrådet.

§ 2 B.§-link ↗

Told- og skatteregion Esbjerg bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at træffe afgørelse i 1. instans om indkomstansættelser efter kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3. Bemyndigelsen gælder dog ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål, og sager, hvor der ikke er skabt en fast praksis.

§ 3.§-link ↗

Den kommunale skattemyndighed bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans efter følgende bestemmelser: 1) Afskrivningsloven , § 5, stk. 4, § 29 A, stk. 4, og § 43 A. 2) Aktieavancebeskatningsloven , § 2 b, stk. 5. 3) Ejendomsavancebeskatningsloven , § 7, stk. 2, 1. pkt., § 10, stk. 5, 1., 2., og sidste pkt., og § 12, stk. 1, og stk. 4, sidste pkt. 4) Etableringskontoloven, § 5, stk. 4, 2. pkt., § 8, stk. 2, og regler fastsat efter § 9, stk. 3, 3. pkt., om udbetaling af a'contobeløb. 5) Fondsbeskatningsloven, § 4, stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., § 5, stk. 2 og § 15, stk. 3, nr. 3. 6) Frigørelsesafgiftsloven , § 6, stk. 1, og § 7, stk. 4, sidste pkt. 7) Investeringsfondsloven , § 3 A, stk. 5, § 5, stk. 1, sidste pkt., § 6, stk. 2, sidste pkt., og regler fastsat efter § 9, stk. 3, 2. pkt., om udbetaling af a'contobeløb. 8) Kildeskatteloven , § 22, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3, sidste pkt., § 52, stk. 2, sidste pkt., § 53, stk. 4, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 89 og § 89 A, stk. 1, 1. pkt. 9) Konkursskatteloven , § 14 og § 15, stk. 3. Afgørelser vedrørende selskaber m.v. træffes af den kommune, som skatteansætter skyldneren i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Afgørelser vedrørende fysiske personer træffes af den kommune, som forskudsregistrerer skyldneren for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. 10) Kursgevinstloven , § 25, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., medmindre der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere som nævnt i ligningslovens § 29. 11) Ligningsloven , § 16 A, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 16 B, stk. 2, 1. pkt. 12) Pensionsbeskatningsloven , § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 19 E og § 21 A, stk. 2. 13) Selskabsskatteloven, § 5, stk. 3, 4. og 6. pkt., og § 17, stk. 3, 1. pkt. 14) Skattekontrolloven, § 4, stk. 4, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 1. pkt. 15) Virksomhedsgodtgørelsesloven, § 1, stk. 1-3.

Stk. 2. Den kommunale skattemyndighed bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse om forældelse af indkomst- og formueskatter i det omfang, afgørelse herom ikke er truffet af en anden skattemyndighed.

§ 4.§-link ↗

Kommunen bemyndiges til at opkræve og inddrive bøder, der efter § 20 i skattekontrolloven er pålagt fysiske personer, bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af momsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller kildeskatteloven.

Stk. 2. Kommunen bemyndiges endvidere til at give henstand efter § 15 med betaling af skat i forbindelse med klage.

§ 5.§-link ↗

Skifteretterne henholdsvis bobestyrere bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans efter § 3, stk. 2, i boafgiftsloven på de betingelser, som er fastsat i §§ 18-20 i bekendtgørelse nr. 917 af 4. december 1995 om boafgifter og gaveafgift m.v.

Stk. 2. Skifteretterne, men ikke bobestyrere, bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans om udsættelse med betaling af boafgifter på de betingelser, som er nævnt i § 16 i bekendtgørelse nr. 917 af 4. december 1995 om boafgifter og gaveafgift m.v.

§ 6.§-link ↗

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter følgende bestemmelser: 1) Kildeskattebekendtgørelsen, § 10 og § 15. 2) Kursgevinstloven, § 25, stk. 5, og § 33, stk. 2. Endvidere § 25, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., fsv. der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere som nævnt i ligningslovens § 29. 3) Realrenteafgiftsloven , § 20, stk. 4. 4) Selskabsskatteloven , § 12, stk. 3. 5) Bekendtgørelse om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, § 4, stk. 6.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomster som »den kompetente myndighed« i konkrete sager.

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at træffe afgørelse i 1. instans efter følgende bestemmelser bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål: 1) Kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 1. Bemyndigelsen gælder dog ikke sager, hvor der ikke er skabt en fast praksis. 2) Realrenteafgiftsloven, § 18, stk. 1 og 7, og § 20, stk. 1, hvis Told- og Skattestyrelsen og den afgiftspligtige/pengeinstituttet er enige om ansættelsen.

§ 7.§-link ↗

Ligningsrådet bemyndiges til at træffe afgørelse efter skattestyrelsesloven, § 4, stk. 2, i følgende tilfælde: 1) I det omfang en skatteansættelse tillades ændret som følge af en omgørelse af en civilretlig disposition, og omgørelsen ikke hviler på et egentligt skatteforbehold. 2) I det omfang renteperiodisering er tilladt efter ligningsloven, § 5, stk. 5.

§ 8.§-link ↗

Skatteministeren træffer afgørelse efter kulbrinteskatteloven , § 17, stk. 4.

§ 9.§-link ↗

Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans om beregning og udbetaling af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb .

Kapitel 3 · Klageinstans

§ 10.§-link ↗

Fristen for klage som nævnt i §§ 11-13 er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder.

§ 11.§-link ↗

Afgørelser efter § 2, § 5, eller § 9, sidstnævnte alene for så vidt afgørelsen er truffet af en told- og skatteregion, jf. dog § 2, stk. 2, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse som klageinstans efter følgende bestemmelser: 1) Registreringsafgiftsloven , § 13, stk. 1, sidste pkt., for så vidt angår spørgsmål om overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser for vurderingsmænds virksomhed. 2) Stempelafgiftsloven , § 26, stk. 1, § 30, 1. pkt., og § 40, stk. 4, 2. pkt.

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til at afgøre klager over sagsbehandlingen i de af § 2, § 2 A, § 2 B, § 5, § 9 (fsv. afgørelsen er truffet af en told- og skatteregion, jf. dog § 2, stk. 2) eller § 12 omfattede sager.

Stk. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 eller § 6, stk. 1-2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 12.§-link ↗

Afgørelser efter § 3, § 4 eller § 9, sidstnævnte alene for så vidt afgørelsen er truffet af den kommunale skattemyndighed, kan påklages til den lokale told- og skatteregion. Afgørelser efter § 3, stk. 1, nr. 12, vedrørende § 4, stk. 4, i skattekontrolloven kan dog ikke påklages.

Stk. 2. Den lokale told- og skatteregion bemyndiges endvidere til at afgøre: 1) Klage over de kommunale pantefogeders inddrivelse af skatter eller skattebøder, jf. dog inddrivelsesloven, § 6. 2) Klage over de kommunale skattemyndigheders sagsbehandling i de af § 3, § 4 og § 9 omfattede sager.

Stk. 3. Klager som nævnt i stk. 1, der vedrører afgørelser truffet i 1. instans af Københavns Kommune, og klager som nævnt i stk. 2, der vedrører pantefogederne eller skatteforvaltningen i Københavns Kommune, afgøres af Told- og Skatteregion København. Klager over tilsvarende sager vedrørende Frederiksberg Kommune afgøres af Told- og Skatteregion Frederiksberg.

Stk. 4. Told- og skatteregionernes afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 13.§-link ↗

Følgende afgørelser kan påklages til Landsskatteretten: 1) Afgørelser efter § 2 A. 2) Afgørelser om bindende forhåndsbesked efter skattestyrelsesloven, § 20 A, truffet af Told- og Skattestyrelsen eller en told- og skatteregion efter bemyndigelse fra Ligningsrådet efter skattestyrelsesloven, § 17, stk. 3, 2. pkt. 3) Afgørelser efter § 2 B. 4) Afgørelser efter § 6, stk. 3.

§ 14.§-link ↗

Ligningsrådets afgørelser efter § 7 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 4 · Henstand i forbindelse med klage

§ 15.§-link ↗

Der kan efter ansøgning gives henstand med betaling af den del af en skat eller afgift, som en klage over opgørelsen af kravet vedrører. For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indtræden af en EF-toldkodeks.

Stk. 2. Henstand gives med betaling af den skat eller afgift, der kan henføres til den påklagede afgørelse. Henstand i forbindelse med klage over en skatteansættelse omfatter tillige eventuelle afledte krav på arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3. Henstand kan tilsvarende efter fornyet ansøgning gives ved indbringelse af afgørelsen for domstolene.

Stk. 4. Henstand gives for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling eller retssagen verserer, dog ikke over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning.

Stk. 5. Henstanden kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 6. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 7. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Kapitel 5 · Klage over afgørelser om aktindsigt i visse sagstyper

§ 16.§-link ↗

Afgørelser om aktindsigt, der træffes af den kommunale skattemyndighed, et skatteankenævn, et vurderingsråd eller et skyldråd, kan påklages til den lokale told- og skatteregion.

Stk. 2. Told- og skatteregionens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 17.§-link ↗

Told- og skatteregioners afgørelser om aktindsigt, der ikke er omfattet af § 16, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser om aktindsigt i Ligningsrådssager træffes af Told- og Skattestyrelsen som sekretariat for Ligningsrådet.

Stk. 3. Afgørelser om aktindsigt truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans, herunder afgørelser efter stk. 2, eller efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 6 · Ikrafttræden m.v.

§ 18.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. april 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 653 af 14. august 1997 om sagsudlægning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 965 af 15. december 1997. 2) Bekendtgørelse nr. 513 af 16. juni 1994 om klage over afgørelser om aktindsigt. 3) Bekendtgørelse nr. 516 af 16. juni 1994 om henstand med betaling af afgift ved klage over afgørelser. 4) Kapitel 13 bekendtgørelsee nr. 768 af 19. september 1995 om opkrævning af indkomst og formueskat for personer m.v., med senere ændringer. 5) §§ 38-40 i bekendtgørelse nr. 1250 af 16. december 1996 om arbejdsmarkedsbidrag, som ændret ved bekendtgørelse nr. 164 af 24. februar 1997.

Stk. 3. § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994, hvorefter den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse som 1. instans efter tidligere års finanslove , § 38, tekstanmærkning 50, 51, 51 G, 51 J og 51 K, finder fortsat anvendelse.

Stk. 4. Bemyndigelserne i § 2, §§ 4-5 og § 11 i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 til de statslige told- og skattemyndigheder, skifteretter, bobestyrere, statsamter og Overpræsidiet i København til at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven finder fortsat anvendelse for konkrete sager, der afgøres efter den nævnte lov, jf. herved ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i kapitel 11 i boafgiftsloven.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Den Sociale Sikringsstyrelse efter § 6 i bekendtgørelse nr. 653 af 14. august 1997 påklages til Landsskatteretten.