Bekendtgørelse nr. 96 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om samarbejde mellem menighedsråd om ændring af budgetproceduren m.v.

Bekendtgørelse om samarbejde mellem menighedsråd om ændring af budgetproceduren m.v.

Dokumentdato: 13. feb. 1998Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om samarbejde mellem menighedsråd om ændring af budgetproceduren m.v. I medfør af § 43, stk. 3, i lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 21. juni 1996, fastsættes: § 1. Menighedsrådene i et ligningsområde kan beslutte at iværksætte et samarbejde med det formål, at der i ligningsområdet indføres en eller flere af følgende ændringer: 1) et forberedende budgetsamråd, 2) et besluttende budgetsamråd, 3) en rammeordning vedrørende disponering af indtægter og udgifter, 4) en udvidet budgetteringsret (sognefuldmagt). Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte beslutning træffes af det enkelte menighedsråd på et menighedsrådsmøde. § 2. Kirkeministeriet har godkendt en standardvedtægt for hver af de i § 1, stk. 1, nævnte samarbejdsordninger. Stk. 2 . Hvis menighedsrådene beslutter at benytte den af Kirkeministeriet godkendte standardvedtægt for samarbejdet, jf. stk. 1, kan samarbejdet iværksættes uden yderligere godkendelse fra Kirkeministeriet. § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. februar 1998. Kirkeministeriet, den 13. februar 1998 Ole Vig Jensen /Carsten Dalsgaard Jørgensen