Bekendtgørelse nr. 84 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om indførsel af fiskevarer fra Bangladesh, Kenya, Kina, Malaysia, Mozambique, Tanzania, Tyrkiet og Uganda(* 1)

Bekendtgørelse om indførsel af fiskevarer fra Bangladesh, Kenya, Kina, Malaysia, Mozambique, Tanzania, Tyrkiet og Uganda(* 1)

Dokumentdato: 6. feb. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1 .§-link ↗

Bekendtgørelsen omhandler indførsel i Danmark af fiskevarer med oprindelse i Bangladesh, Kenya, Kina, Malaysia, Mozambique, Tanzania, Tyrkiet og Uganda.

Stk. 2. Ved ferske fiskevarer forstås i denne bekendtgørelse levende, kølede og isede, dog ikke frosne, fiskevarer.

§ 2.§-link ↗

Det er forbudt her til landet at indføre fiskevarer i enhver form med oprindelse i Bangladesh.

§ 3 .§-link ↗

Det er forbudt her til landet at indføre ferske, frosne og forarbejdede fiskevarer fra følgende virksomhed i Malaysia: Sea Master Trading, Penang, kode nr. 12.

§ 4.§-link ↗

Det er forbudt her til landet at indføre fiskevarer i enhver form fra følgende virksomhed i Tyrkiet: Dardanel Onentas Gida Sanayias, kode nr. 181.

§ 5.§-link ↗

Det er forbudt her til landet at indføre ferske fiskevarer med oprindelse i Kenya, Kina, Mozambique, Tanzania og Uganda, jf. dog § 6.

Stk. 2. Det er ligeledes forbudt her til landet at indføre fiskevarer i enhver form fra følgende virksomheder i Kina: 1) Quindao Hongdao Fisheries Group, Corp. Fish Plant, Yang Mao Tan, Hongdao Quindao, kode nr. 3700/D2539, 2) Yangcheng Fengbao Aquatic Food Co. Ltda, kode nr. 3200/02226, 3) Pingyang freezing multiple-producing factory, nr. 60, - Jiangkou road Aojiang Pingyang, Zhejiang, kode nr. 3300/02097, og 4) Wenzhou Hongdali aquatic products processing Co. Ltda. Yanting cold storage plant Yanting, Cangnan, Zhejiang, kode nr. 3300/02083.

Stk. 3. Efter en stikprøveplan, der udarbejdes af Veterinær- og Fødevaredirektoratet, skal prøver af partier af frosne eller forarbejdede fiskevarer, bortset fra steriliserede varer, med oprindelse i Kenya, Kina, Mozambique, Tanzania og Uganda, bortset fra de i stk. 2 nævnte virksomheder, underkastes en mikrobiologisk undersøgelse for at sikre, at de pågældende varer ikke indebærer nogen risiko for menneskers sundhed navnlig med henblik på påvisning af salmonella og - for Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda's vedkommende kun frosne fiskevarer - Vibrio cholerae samt Vibrio parahaemolyticus. Prøveudtagningen skal foretages på godkendte grænsekontrolsteder her i landet, og partierne må først frigives fra grænsekontrolstedet, når grænsedyrlægen eller fiskeriinspektøren har meddelt tilladelse hertil.

§ 6.§-link ↗

§ 4 gælder ikke for fiskevarer fra Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda, der fanges, fryses og emballeres definitivt til havs og landes direkte her til landet.

§ 7.§-link ↗

Overtrædelse af §§ 2-4, § 5, stk. 1-2 eller § 5, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 737 af 19. september 1997 ophæves.