Ændringsbekendtgørelse nr. 1136 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser (overflytning af nyuddannede med erhvervede rettigheder)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser (overflytning af nyuddannede med erhvervede rettigheder)

Dokumentdato: 22. dec. 1997Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 148 af 2. marts 1994 om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændring: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af §§ 41, stk. 6, og 42, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 1079 af 29. december 1997, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:» 2. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således: »er fuldt ledigt, jf. dog stk. 2-4 og §§ 7a-9.« 3. Efter § 7 indsættes: »§ 7a. Et ledigt medlem, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, som giver ret til optagelse i en anden arbejdsløshedskasse, kan overflyttes til denne kasse med sine erhvervede rettigheder.

Stk. 2. Kassen skal have modtaget medlemmets ansøgning om overflytning senest 4 uger efter uddannelsens afslutning.«

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998 og har virkning for medlemmer, der afslutter en uddannelse efter 1. januar 1998.