Bekendtgørelse nr. 1124 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Dokumentdato: 17. dec. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Anmelderen af en sort af en kulturplante til sortsafprøvning med henblik på afprøvning og godkendelse af sorten til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en sortsliste over landbrugsplanter, eller til beskyttelse som plantenyhed, jf. lov om plantenyheder, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1 og 2 til dækning af Danmarks JordbrugsForsknings udgifter i finansåret til administration og afprøvning m.m. af sorten i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 2. Anmeldes en sort til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste og til beskyttelse som plantenyhed, betales kun afgifter og gebyrer for en afprøvning. Besluttes det i særlige tilfælde at begrænse afprøvningens omfang, reduceres de samlede afgifter og gebyrer tilsvarende.

Stk. 3. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.

§ 2.§-link ↗

Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Stk. 3. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.

§ 3.§-link ↗

Dækker de opkrævede afgifter og gebyrer ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.

Stk. 2. Overstiger de opkrævede afgifter og gebyrer direktoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 133 af 13. februar 1997 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. ophæves.