Bekendtgørelse nr. 1007 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer

Dokumentdato: 16. dec. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den danske tekst af Kommissionens forordning (EF) nr. 1475/95 af 28. juni 1995 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens § 6, som ikke påvirker samhandelen mellem EU's medlemsstater. Dette gælder dog ikke artikel 7, 8, jf. dog § 3, artikel 11 og 13 samt præamblen til forordning nr. 1475/95.

Stk. 2. Forordningen er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

I artikel 1 i forordning nr. 1475/95 skal »traktatens artikel 85, stk. 3«, forstås som »konkurrencelovens § 10, og »artikel 85, stk. 1«, skal forstås som »konkurrencelovens § 6«. I artikel 1 erstattes »fællesmarkedet« med »det relevante marked«. I artikel 5, stk. 1, nr. 1, litra a, erstattes »inden for fællesmarkedet« med »på det relevante marked«. I artikel 6, stk. 1, nr. 4, skal »traktatens artikel 85, stk. 1«, forstås som »konkurrencelovens § 6«. I artikel 6, stk. 1, nr. 4, skal »forordning (EØF) nr. 1983/83« erstattes med »bekendtgørelse nr. 1003 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af eneforhandlingsaftaler«. I artikel 6, stk. 1, nr. 4, skal »forordning (EØF) nr. 1984/83« erstattes med »bekendtgørelse nr. 1002 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler«. I artikel 6, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, og i artikel 10, nr. 3, erstattes »fællesmarkedet« med »det relevante marked«. I artikel 12 skal »forordning (EØF) nr. 4087/88« erstattes med »bekendtgørelse nr. 1006 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af franchiseaftaler«.

§ 3.§-link ↗

Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet lade fordelene ved anvendelse af denne bekendtgørelse bortfalde, hvis Konkurrencerådet i en konkret sag fastslår, at en aftale, som i medfør af bekendtgørelsen er fritaget fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1. Dette gælder især sådanne virkninger, som er omtalt i artikel 8, nr. 1-3, i forordning nr. 1475/95. Dog skal »inden for fællesmarkedet« i artikel 8, nr. 1, forstås som »på det relevante marked«.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998 og gælder indtil den 30. september 2002.