Bekendtgørelse nr. 1005 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af aftaler vedrørende forskning og udvikling

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af aftaler vedrørende forskning og udvikling

Dokumentdato: 16. dec. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den danske tekst af Kommissionens forordning (EØF) nr. 418/85 af 19. december 1984, om anvendelse af EF-Traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af aftaler vedrørende forskning og udvikling, som ændret ved artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 151/93 af 23. december 1992, samt artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2236/97 af 10. november 1997, finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens § 6, som ikke påvirker samhandlen mellem EU's medlemsstater. Dette gælder dog ikke artikel 7, 8, 10, jf. dog § 3, artikel 11 og 13, samt præamblen til forordning nr. 418/85.

Stk. 2. Forordningen er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

I artikel 1 i forordning nr. 418/85 skal »Traktatens artikel 85, stk. 3« forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 10«, og »Traktatens artikel 85, stk. 1« skal forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 6«. I artikel 1, 9 og 12 skal »forordning« forstås som »bekendtgørelse«. I artikel 3, stk. 1, artikel 6, litra b, f og h, erstattes »fællesmarkedet« med »det relevante marked«. I artikel 3, stk. 2 og 3, erstattes »på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf« med »det relevante marked«. I artikel 3, stk. 2, erstattes »af markedet for disse produkter« med »heraf«. I artikel 3, stk. 3, erstattes »af det samlede marked for alle disse produkter« med »heraf«. I artikel 3, stk. 3a, i forordning nr. 418/85, som ændret ved forordning nr. 151/93, erstattes »det fælles marked eller en væsentlig del heraf« med »det relevante marked« og »markedet for samtlige disse varer« med »heraf«. I artikel 4, stk. 1, litra fc, i forordning nr. 418/85, som ændret ved forordning nr. 151/93, erstattes »i hele Fællesskabet eller en begrænset del af dette« med »på det relevante marked«.

§ 3.§-link ↗

Erhvervsministeren kan efter instilling fra Konkurrencerådet lade fordelene ved anvendelse af denne bekendtgørelse bortfalde, hvis Konkurrencerådet i en konkret sag fastslår, at en aftale, som i medfør af bekendtgørelsen er fritaget fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1. Dette gælder især sådanne virkninger, som er omtalt i artikel 10, litra a-d, i forordning nr. 418/85. Dog skal »hele fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf« i litra d forstås som »det relevante marked«.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998, og gælder indtil den 31. december 2000.