Bekendtgørelse nr. 1002 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler

Dokumentdato: 16. dec. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den danske tekst af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler, som ændret ved artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1582/97 af 30. juli 1997, finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens § 6, som ikke påvirker samhandlen mellem EU's medlemsstater. Dette gælder dog ikke artikel 5, stk. 1, artikel 14, jf. dog § 3, artikel 15 og 19 samt præamblen til forordning nr. 1984/83.

Stk. 2. Forordningen er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

I artikel 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i forordning nr. 1984/83 skal »traktatens artikel 85, stk. 3« forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 10«, og »traktatens artikel 85, stk. 1« skal forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 6«. I artikel 1, artikel 6, stk. 1, artikel 10, 16, 17 og 18 skal »forordning« forstås som »bekendtgørelse«. I artikel 16 skal »i hele Fællesskabet eller i en afgrænset del af dette« forstås som »på det relevante marked«.

§ 3.§-link ↗

Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet lade fordelene ved anvendelse af denne bekendtgørelse bortfalde, hvis Konkurrencerådet i en konkret sag fastslår, at en aftale, som i medfør af bekendtgørelsen er fritaget fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1. Dette gælder især sådanne virkninger, som er omtalt i artikel 14, litra a - c, i forordning nr. 1984/83. Dog skal »i en væsentlig del af det fælles marked« i artikel 14, litra a og b, forstås som »på en væsentlig del af det relevante marked«.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998 og gælder indtil den 31. december 1999.