Bekendtgørelse nr. 940 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser

Bekendtgørelse om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser

Dokumentdato: 10. dec. 1997Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det i færdselslovens § 121, stk. 5, om standsnings- og parkeringsafgifter nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

§ 2.§-link ↗

Afgiften skal betales inden 10 dage fra den dag, den pålægges. Søges afgiften inddrevet hos ejeren (brugeren) i medfør af færdselslovens § 121, stk. 4, 2. pkt., gives der den pågældende en frist for afgiftens betaling på mindst 10 dage fra den dag, hvor afgiftskravet er meddelt denne.

Stk. 2. Er såvel føreren som det motordrevne køretøj hjemmehørende i udlandet, kan politiet opkræve afgiften på stedet.

§ 3.§-link ↗

Centralregisteret for parkeringsafgifter foretager opkrævning og regnskabsførelse for standsnings- og parkeringsafgifter.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 976 af 20. november 1996 om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser ophæves.