Bekendtgørelse nr. 913 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om Det Forebyggelsespolitiske Råds repræsentantskab

Bekendtgørelse om Det Forebyggelsespolitiske Råds repræsentantskab

Dokumentdato: 3. dec. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I tilknytning til Det Forebyggelsespolitiske Råd nedsættes et repræsentantskab, for hvilket udvalgte vurderinger og forslag, der er under forberedelse i rådet, forelægges til drøftelse.

§ 2.§-link ↗

Repræsentantskabet består af en repræsentant for hver af følgende foreninger og råd m.v.: Afholdsselskabernes Landsforbund, KFUMs Sociale Arbejde i Danmark, Landsforeningen Lænken, Astma-Allergiforbundet, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Hjerteforeningen, Landsforeningen Sind, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Den Almindelige Danske Jordemoderforening, Danske Fysioterapeuter, Foreningen Gode Alkoholdninger, Foreningen Sex og Samfund og Ernæringsrådet.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af repræsentantskabets sammensætning.

§ 3 .§-link ↗

Det Forebyggelsespolitiske Råd indkalder mindst een gang årligt repræsentantskabet til møde.

Stk. 2. Indkaldelse sker normalt med mindst 21 dages varsel.

Stk. 3. Med indkaldelsen følger en dagsorden.

Stk. 4. De i § 2 nævnte foreninger og råd m.v. meddeler forud for mødet hver for sig, ved hvem de vil være repræsenteret på mødet. I mødet deltager herudover formanden for og medlemmerne af Det Forebyggelsespolitiske Råd.

§ 4.§-link ↗

Formanden for Det Forebyggelsespolitiske Råd, i formandens fravær næstformanden, leder repræsentantskabets møder.

§ 5.§-link ↗

Det Forebyggelsespolitiske Råd varetager sekretariatsfunktionerne i forbindelse med repræsentantskabets møder.

§ 6.§-link ↗

Der udfærdiges referat af møderne i repræsentantskabet. Referatet udsendes efter forelæggelse for formanden for Det Forebyggelsespolitiske Råd til repræsentantskabets og rådets medlemmer.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.