Bekendtgørelse nr. 521 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Dokumentdato: 19. jun. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål og funktionsområde

§ 1.§-link ↗

Formålet med specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje.

§ 2.§-link ↗

Funktionsområdet for en sygeplejerske i intensiv sygepleje omfatter: 1) Klinisk intensiv sygepleje. 2) Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning. 3) Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Kapitel 2 · Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur

§ 3.§-link ↗

Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab kan enkeltvis eller i fællesskab tilrettelægge specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje og fastsætte en uddannelsesordning herfor. Uddannelsesordningen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen efter stk. 1 afholdes af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Stk. 3. Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsætter enkeltvis eller i fællesskab regionale specialuddannelsesråd med ansvar for, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning.

Stk. 4. Specialuddannelsesrådet består af sagkyndige i intensiv sygepleje og intensiv terapi, repræsentanter fra ledelser af aftagerinstitutionerne samt uddannelsens daglige leder, der skal være sygeplejerske med kendskab til specialområdet.

§ 4.§-link ↗

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje varer 18 måneder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Specialuddannelsesrådene kan efter nærmere bestemmelse i forening fritage sygeplejersker med dokumentation for gennemgåede efteruddannelsesforløb for dele af specialuddannelsen.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for specialuddannelsen.

Kapitel 3 · Adgangsbetingelser

§ 5.§-link ↗

Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der har 1) dansk autorisation som sygeplejerske, 2) mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdeling(er), 3) 6 måneders introduktionsansættelse på intensivafdeling og 4) ansættelse med en 1 1/2-årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og om systematisk, superviseret klinisk uddannelse.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra adgangsbetingelserne i stk. 1, når særlige forhold begrunder dette.

Kapitel 4 · Bedømmelse m.v.

§ 6.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bedømmelse, censur og klageadgang.

§ 7.§-link ↗

Den, der har gennemørt specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, gives betegnelsen specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse.

§ 8.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode de regionale specialuddannelsesråd om indberetninger om uddannelsesvirksomheden.

Kapitel 5 · Ikrafttræden

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1997.