Bekendtgørelse nr. 1259 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om Levnedsmiddelstyrelsens autorisation og godkendelse af samt modtagelse af anmeldelse fra visse virksomheder omfattet af kødloven, mælkeproduktloven, ægloven, lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer eller økologiloven

Bekendtgørelse om Levnedsmiddelstyrelsens autorisation og godkendelse af samt modtagelse af anmeldelse fra visse virksomheder omfattet af kødloven, mælkeproduktloven, ægloven, lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer eller økologiloven

Dokumentdato: 20. dec. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Levnedsmiddelstyrelsen kan meddele en virksomhed autorisation eller godkendelse til tilvirkning, oplagring eller engrosforhandling af levnedsmidler omfattet af lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer (kvalitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993, lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter (ægloven), lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven) og lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), såfremt virksomheden: 1) Er omfattet af levnedsmiddellovens § 31, 2) i det væsentlige tilvirker, oplagrer eller engrosforhandler levnedsmidler omfattet af levnedsmiddelloven, 3) i tilknytning til eller som led i denne aktivitet inddrager tilvirkning, oplagring og engrosforhandling af levnedsmidler omfattet af kødloven, mælkeproduktloven, ægloven, eller kvalitetsloven og 4) virksomhedens produktionsanlæg udgør en geografisk afgrænset produktionsenhed.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Levnedsmiddelstyrelsen meddele en autorisation eller godkendelse i medfør af de i stk. 1 nævnte love, såfremt: 1) Virksomheden særskilt anmoder herom, 2) betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 4, er opfyldt, og 3) der ikke er væsentlige forhold, der taler imod.

Stk. 3. Forinden meddelelse af autorisation eller godkendelse i henhold til stk. 2, indhentes udtalelse fra Veterinærdirektoratet.

§ 2.§-link ↗

§ 1 gælder ikke for følgende virksomheder: 1) Slagterier, mælkeproduktvirksomheder, margarinefabrikker, ægproduktvirksomheder og lignende, som er omfattet af de i § 1 nævnte love. 2) Virksomheder, omfattet af kødloven, der ønsker at få udstedt veterinærcertifikater for produkter, som skal eksporteres.

§ 3.§-link ↗

Levnedsmiddelstyrelsen kan, for så vidt angår virksomheder autoriseret eller godkendt i henhold til § 1, modtage anmeldelse om økologisk tilberedning m.v. i henhold til reglerne i bekendtgørelse om betingelserne for markedsføring af økologiske levnedsmidler.

§ 4.§-link ↗

Ved meddelelse af autorisation, godkendelse eller anmeldelse m.v. i medfør af §§ 1 og 3, finder de i § 1 nævnte love og lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995, bestemmelser fastsat i medfør heraf, samt de EU-forordninger, der gælder for produkterne, anvendelse.

Stk. 2. Levnedsmiddelstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller godkendelse, som er meddelt i medfør af § 1.

§ 5.§-link ↗

Kontrollen med virksomheder autoriseret eller godkendt i medfør af § 1 eller anmeldt i medfør af § 3 udføres af den lokale levnedsmiddelkontrolenhed.

§ 6.§-link ↗

Der betales til Levnedsmiddelstyrelsen henholdsvis den lokale levnedsmiddelkontrolenhed gebyrer og afgifter for autorisation, godkendelse, registrering og kontrol i overensstemmelse med de af Landbrugs- og Fiskeriministeriet i medfør af de i § 1 nævnte love fastsatte regler.

Stk. 2. For så vidt angår anmeldelse af økologisk tilberedning m.v. og den hermed forbundne kontrol, finder de i medfør af økologiloven fastsatte afgiftsregler anvendelse.

§ 7.§-link ↗

Afgørelser truffet af de lokale tilsynsmyndigheder eller af levnedsmiddelstyrelsen kan påklages efter reglerne i levnedsmiddellovens kapitel 10 og § 7 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 709 af 28. august 1995 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Levnedsmiddelstyrelsen.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelser i medfør af stk. 1 i sager af principiel karakter, herunder klagesager vedrørende økologi, indhentes udtalelse fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.