Bekendtgørelse nr. 1255 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde

Bekendtgørelse om præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde

Dokumentdato: 19. dec. 1996Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde I medfør af § 48 a, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 27. februar 1996, som ændret ved lov nr. 1198 af 27. december 1996, fastsættes: Formål § 1. For at forbedre de lediges muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse kan der til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en ledig fra tilskudsjob i varige ordinære stillinger, udbetales en økonomisk præmie på 25.000 kr. Betingelser for udbetaling af præmien § 2. Bekendtgørelsen omfatter dagpengeberettigede ledige, der har været ansat i jobtræning, individuel jobtræning eller puljejob hos offentlige arbejdsgivere i mindst 12 og højst 24 sammenhængende måneder efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Stk. 2. Perioder med uddannelse, der indgår i det aftalte forløb, medregnes i opgørelsen af ansættelsesperioden efter stk. 1. Stk. 3. Præmien er betinget af, at ledige, omfattet af stk. 1, ansættes hos samme arbejdsgiver i mindst 18 sammenhængende måneder. Ved samme arbejdsgiver forstås, at det er samme (amts)kommune eller statsinstitution. Stk. 4. Ansættelsen skal ske på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og på fuld tid. § 3. Præmien kan udbetales til alle offentlige arbejdsgivere. Stk. 2 . Ved offentlige arbejdsgivere forstås: 1) kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, 2) statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud. Stk. 3. Præmien udbetales til den ansættende institution og skal kunne forøge institutionens lønsum. Administration § 4. Arbejdsformidlingen administrerer ordningen og skal påse, at den ledige har været ansat i jobtræning, individuel jobtræning eller puljejob i mindst 12 og højst 24 sammenhængende måneder hos pågældende arbejdsgiver, og at den offentlige arbejdsgiver har opfyldt § 5. § 5. Arbejdsformidlingen sender en godkendelse og udbetaler præmien til den offentlige arbejdsgiver, når arbejdsgiveren på tro- og love har erklæret, at betingelserne i § 2, stk. 2 og 3 og § 3, stk. 3, er opfyldt og har afleveret en kopi af ansættelsesbrevet. Ophør i ansættelsesforholdet og tilbagebetaling af præmien § 6. Hvis den ansatte uberettiget bortvises eller uberettiget opsiges inden 18 måneders sammenhængende ansættelse, skal hele præmien tilbagebetales. Stk 2. Arbejdsgiveren har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om uberettiget bortvisning eller opsigelse af den ansatte, jf. stk. 1, når der foreligger en afklaring af bortvisnings- eller opsigelsessagen, herunder fagretligt eller ved de civile domstole. Ikrafttrædelse § 7. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1997. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. december 1996 Inge Mærkedahl / Birger Stein Christensen