Bekendtgørelse nr. 1094 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om kartofler (* 1)

Bekendtgørelse om kartofler (* 1)

Dokumentdato: 12. dec. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kartoffelavlere, der agter at avle læggekartofler, skal være autoriseret hertil af Plantedirektoratet. Samme person kan kun have og være driftsansvarlig for en autorisation.

Stk. 2. Autorisation kan meddeles kartoffelavlere, der er ejere eller brugere af en jordbrugsbedrift.

Stk. 3. Ansøgning om autorisation skal være direktoratet i hænde inden den 15. marts det år, avlen etableres. Ansøgning skal være ledsaget af de oplysninger, der er anført i bilag 1, afsnit A.

§ 2.§-link ↗

Autorisationen omfatter alle jordbrugsbedriftens arealer og tilhørende driftsbygninger.

Stk. 2. Ansøgning om ændring af autorisationen skal indgives inden den 15. marts det år, avlen etableres.

Stk. 3. Ændringer vedrørende de arealer, der er omfattet af autorisationen, ved salg, køb, leje, forpagtning eller lignende skal meddeles Plantedirektoratet senest den 15. april det år, avlen etableres. For præ-basis avlere gælder, at ændringer vedrørende arealer, der er omfattet af autorisationen, skal meddeles direktoratet senest den 15. april året før, avlen etableres.

§ 3.§-link ↗

Autorisationen gælder, indtil den skriftligt afmeldes over for Plantedirektoratet. Direktoratet kan tilbagekalde autorisationen, hvis det konstateres, at betingelserne i bilag 1, afsnit B, for opretholdelse af autorisationen ikke længere er opfyldt.

§ 4.§-link ↗

Autorisation efter § 1 kan meddeles til avl af 1) meristemknolde og -planter (meristemknoldproducent) eller 2) præ-basis læggekartofler (præ-basis avler) eller 3) basis læggekartofler på særlige vilkår (basisavler med lukket avl) eller 4) basis læggekartofler (basisavler) eller 5) certificerede læggekartofler samt spise-, foder- og industrikartofler (samdyrkningsavler).

§ 5.§-link ↗

Virksomheder, herunder autoriserede avlere af læggekartofler, der agter at opbevare, sortere, pakke og sælge læggekartofler, skal være autoriseret som sorterevirksomhed for læggekartofler af Plantedirektoratet.

Stk. 2. Virksomheder, herunder avlere af spisekartofler, der agter at sortere, pakke og sælge spisekartofler, skal være autoriseret som sorterevirksomhed for spisekartofler af direktoratet.

Stk. 3. Autorisation kan meddeles virksomheder, der opfylder kravene i bilag 2, afsnit A.

Stk. 4. Autorisationen gælder, indtil den skriftligt afmeldes over for direktoratet. Autorisationen kan tilbagekaldes, hvis direktoratet konstaterer, at betingelserne i bilag 2 for autorisationen m.m. ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende køber godkendte læggekartofler i forseglede pakninger og ompakker og videresælger dem i småpakninger, jf. bilag 5, nr. 5.1.2, litra b.

Stk. 6. Stk. 1 - 3 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende 1) køber og videresælger godkendte læggekartofler i forseglede pakninger, eller 2) køber godkendte læggekartofler i forseglede pakninger på op til 50 kg og videresælger dem direkte til den endelige forbruger i ikke forseglede mindre vægtenheder, eller 3) køber og videresælger spisekartofler, der er pakket og mærket på en autoriseret sorterevirksomhed, eller 4) køber spisekartofler, der er pakket og mærket på en autoriseret sorterevirksomhed, udvejer og videresælger dem til den endelige forbruger i ikke forseglede mindre vægtenheder.

§ 6.§-link ↗

Autorisation i henhold til § 1 og § 5 meddeles virksomheden ved den person, der over for Plantedirektoratet angives som driftsansvarlig for virksomheden, og kun denne kan ved sin underskrift forpligte virksomheden over for direktoratet. En kartoffelavler, der er autoriseret som sorterevirksomhed, for så vidt angår egen avl, kan ikke godkendes som ejer eller driftsansvarlig for en anden autoriseret sorterevirksomhed. En autorisation kan ikke sælges eller overdrages.

Stk. 2. Skifter en autoriseret sorterevirksomhed ejer eller ansvarlig driftsleder, skal direktoratet underrettes skriftligt herom.

§ 7.§-link ↗

Autoriserede kartoffelavlere og sorterevirksomheder for kartofler skal overholde betingelserne til driften i hhv. bilag 1, afsnit B, og bilag 2, afsnit B, og skal føre regnskab over deres beholdninger og over deres køb og salg af kartofler, der skal kunne dokumenteres. Regnskabet skal for hvert køb og salg indeholde oplysninger om dato, kartoffelsort, oprindelse, eventuel klasse, sælger hhv. køber, pakningsenheder og mængde. Regnskabet skal opbevares i mindst to år.

§ 8.§-link ↗

Autoriserede kartoffelavlere skal hvert år så vidt muligt inden den 15. oktober skriftligt oplyse Plantedirektoratet om, på hvilke arealer de agter at avle kartofler det følgende år. De øvrige oplysninger om den planlagte avl, der er nødvendige for kontrol og godkendelse af avlen, skal meddeles direktoratet skriftligt så vidt muligt inden den 15. maj.

Stk. 2. Er anmeldelse af arealer ikke modtaget senest den 15. april og de øvrige oplysninger senest den 10. juni, afvises anmeldelsen, og læggekartoffelavlen omfattet heraf kasseres. Avlsbestemmelser

§ 9.§-link ↗

Til erhvervsmæssig avl af kartofler må kun anvendes kartofler af sorter, der 1) er optaget på den danske sortsliste over landbrugsplanter eller på De Europæiske Fællesskabers fælles sortsliste over landbrugsplanter, eller 2) er godkendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, og hele avlen udføres til denne stat.

Stk. 2. Til avl af præ-basis læggekartofler kan tillige anvendes kartofler af sorter, der er anmeldt til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste i en medlemsstat af Den Europæiske Union. Avlen må kun med tilladelse fra Plantedirektoratet sælges, før sorten er optaget på sortsliste.

§ 10.§-link ↗

Erhvervsmæssig avl af læggekartofler skal ske efter bestemmelserne i bilag 3, hhv. bilag 8.

Stk. 2. Autoriserede avlere må ikke have anden avl af kartofler end den, de er autoriseret til.

Stk. 3. Erhvervsmæssig avl af spise-, foder- og industrikartofler skal ske efter bestemmelserne i bilag 6, afsnit A.

Stk. 4. Dokumentation for indkøb af læggemateriale skal opbevares i to år. Som dokumentation skal anvendes plantepas og en faktura, der angiver sorterevirksomhedens og avlerens autorisationsnummer, sortsnavn, klassebetegnelse og partiets størrelse. Avlskontrol og godkendelse

§ 11.§-link ↗

Kontrollen med, at arealer med kartofler, der er anmeldt til avlskontrol hos autoriserede præ-basis avlere, jf. § 4, nr. 2, overholder kravene i bilag 1 samt avlsnormerne i bilag 3, varetages af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug efter retningslinier fastsat af Plantedirektoratet. Avlskontrollen i øvrigt varetages af direktoratet.

Stk. 2. Direktoratet kan afvise at godkende et anmeldt areal, hvis der konstateres uoverensstemmelse mellem oplysningerne i anmeldelsen og de faktiske forhold.

§ 12.§-link ↗

Avlen på kartofler, der opfylder bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 1 samt bestemmelserne i bilag 3, afsnit A, godkendes som læggekartofler i følgende avlsklasser: Produktion under beskyttede forhold i væksthus eller lign.: præ-basis læggemateriale klasse MK

§ 13.§-link ↗

Læggekartofler må kun opbevares på avlsejendommen og på sorterevirksomheder, der er autoriseret hertil. Salg og partikontrol

§ 14.§-link ↗

Endelig godkendelse af et parti kartofler som læggekartofler meddeles på grundlag af en undersøgelse af partiet for forekomst af de virussygdomme, der er nævnt i bilag 3, afsnit A, nr. 3.9 (vinterafprøvning). Plantedirektoratet kan årligt fritage visse sorter fra vinterafprøvningen (dog ikke præ-basis avl til salg). Direktoratet fastsætter årligt antallet af stikprøver af præ-basis læggekartofler, der undersøges for forekomst af virus A, M, S og X. Undersøgelsen for virussygdomme foretages af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug efter retningslinier fastsat af direktoratet.

Stk. 2. Kartofler, der sælges som læggekartofler, før resultatet af vinterafprøvningen foreligger, må kun sælges som certificerede læggekartofler klasse A i pakningsenheder i form af sække på 50 kg. Den endelige modtager skal forinden skriftligt orienteres om, at resultatet af vinterafprøvningen og den endelige klassificering af partiet endnu ikke foreligger, men vil blive oplyst af sælger, så snart det foreligger.

§ 15.§-link ↗

Den samlede avl fra adskilte arealer med samme sort af læggekartofler, dog ikke præ-basis avl, godkendes til salg i den laveste af de klasser, som avlen fra et af disse arealer godkendes i.

Stk. 2. Præ-basis læggekartofler godkendt i klasse S1 - S5 kan sælges som præ-basis læggekartofler i klasse SE1, SE2 eller SE3, som basis læggekartofler eller som certificerede læggekartofler afhængig af resultatet af undersøgelsen for virusindhold (vinterafprøvning) jf. bilag 3, afsnit A, nr. 3.9.

Stk. 3. Basis læggekartofler, der overholder avlsnormerne i bilag 3, afsnit A, nr. 3.1, 3.2 eller 3.3, og bestemmelserne i nr. 3.5 og 3.6 samt de særlige normer i afsnit B, kan godkendes til salg i hhv. »EF-klasse 1«, »EF-klasse 2« og »EF-klasse 3«.

Stk. 4. Ved salg skal læggekartofler af dansk avl opfylde kvalitetsnormerne i bilag 4.

Stk. 5. Stk. 4 gælder ikke ved salg direkte fra avlsejendommen til en autoriseret sorterevirksomhed, hvis det sker under betegnelsen »usorterede kartofler«.

Stk. 6. Læggekartofler, der er fjernet fra avlsejendommen og er blevet sorteret på en sorterevirksomhed, må ikke føres tilbage til avlsejendommen.

Stk. 7. Læggekartofler, der føres til kølerumsopbevaring på en sorterevirksomhed, der er autoriseret hertil, skal forblive i lukkede, mærkede kasser under transport og opbevaring.

Stk. 8. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde tillade salg af præ-basis læggekartofler, der ikke opfylder kvalitetsnormerne i bilag 4, nr. 4.2-4.

Stk. 9. Kartofler behandlet med spiringshæmmende midler må ikke sælges som læggekartofler.

§ 16.§-link ↗

Læggekartofler af dansk avl må kun sælges i forseglede pakninger, der opfylder bestemmelserne i bilag 5 om pakning, forsegling og mærkning.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for læggekartofler, der af ikke autoriserede virksomheder købes i forseglede pakninger og videresælges i ikke forseglede mindre vægtenheder direkte til den endelige forbruger.

Stk. 3. Pakninger med læggekartofler, dog ikke småpakninger, skal være mærket med et plantepas, der er godkendt af Plantedirektoratet, og kun autoriserede sorterevirksomheder kan godkendes til at forsyne pakningerne med plantepas.

Stk. 4. Plantepasset skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 5, nr. 5.5.2. Alle oplysninger skal trykkes på plantepasset og skal være klart læselige, uden rettelser og må ikke kunne udviskes.

Stk. 5. Et plantepas må kun anvendes til den pakning, det oprindeligt er udstedt til.

Stk. 6. Opdeles en pakning med læggekartofler, skal hver af de nye pakninger af en godkendt virksomhed forsynes med et nyt plantepas. Pakningerne må kun forsynes med nyt plantepas, hvis de fortsat overholder betingelserne for godkendelse.

Stk. 7. Godkendelsen til udfærdigelse af plantepas kan tilbagekaldes, hvis direktoratet konstaterer, at betingelserne for anvendelsen af plantepas overtrædes.

Stk. 8. Plantepas må kun fortrykkes på trykkerier, der er godkendt hertil af direktoratet.

Stk. 9. Stk. 1 gælder ikke for læggekartofler, der er godkendt i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, og som opfylder bestemmelserne om kvalitet, pakning, forsegling og mærkning i denne stat.

§ 17.§-link ↗

Autoriserede sorterevirksomheder skal inden salg anmelde hvert parti læggekartofler af dansk avl på en særlig anmeldelsesformular til Plantedirektoratet med henblik på partikontrol.

Stk. 2. Et parti kartofler, der kasseres af direktoratet, kan efter omsortering påny anmeldes til partikontrol. Årsagen til og tidspunktet for kassationen samt nummer på den første anmeldelsesformular skal meddeles direktoratet skriftligt ved anmeldelsen.

Stk. 3. Kasseres et parti kartofler endeligt som læggekartofler, må kartoflerne kun sælges som spise-, foder- eller industrikartofler. Forsegling og plantepas på alle pakninger med kartofler af det kasserede parti skal fjernes snarest muligt.

§ 18.§-link ↗

Kartofler kan sælges som hhv. spisekartofler klasse I og klasse II eller som nye kartofler, hvis de 1) opfylder kvalitetsnormerne i bilag 6, afsnit B, og 2) er pakket og mærket efter bestemmelserne i bilag 7.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for 1) kartofler, der sælges til en autoriseret sorterevirksomhed, 2) kartofler af egen avl, der sælges fra egen ejendom (stalddørssalg), forudsat a) at ejeren eller brugeren af ejendommen ikke er autoriseret efter § 1 eller § 5, b) at salg ikke sker fra stade eller lignende, c) at der ikke på ejendommen findes butik eller lignende, hvorfra der sælges levnedsmidler, og d) at salg sker til den endelige forbruger, der selv medtager kartoflerne til brug i egen privat husholdning, og 3) spisekartofler, der er pakket og mærket i udlandet og overholder de bestemmelser om kvalitet, pakning og mærkning, der gælder i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 19.§-link ↗

Plantedirektoratet fører kontrol med, at kartofler, der sælges, opfylder bestemmelserne i §§ 15-18. Efter § 2, stk. 1 i lov om frø, kartofler og planter kan direktoratet vederlagsfrit udtage prøver af kartoffelknolde og -planter til undersøgelse.

Stk. 2. Resultaterne af kontrollen med overholdelsen af avlsbestemmelserne for læggekartofler og kvalitetsnormerne for spisekartofler offentliggøres.

Stk. 3. Klage over direktoratets afgørelser skal indsendes snarest muligt med henblik på at sikre, at grundlaget for en eventuel fornyet kontrol er uændret.

§ 20.§-link ↗

Bekendtgørelsens bestemmelser om salg gælder også for udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse til andre. Overtrædelse og ikrafttræden

§ 21.§-link ↗

Overtrædelse af § 5, stk. 1-2, § 7, § 9, stk. 2, andet led, § 10, § 13, § 14, stk. 2, § 15, stk. 4, 6 og 8, § 16, stk. 1, 3-6 og 8, § 17, stk. 1 og 3, og § 18 straffes med bøde.

Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 22.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 965 af 13. december 1993 om kartofler ophæves.

Stk. 3. Uagtet stk. 2 skal læggekartofler af høst 1996 sælges med de klassebetegnelser, der følger af § 12, stk. 1 og 3, i den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan læggekartofler af høst 1996 indtil den 30. juni 1997 sælges ledsaget af et plantepas, der overholder mærkningsbestemmelserne i bilag 5 i den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2.