Bekendtgørelse nr. 893 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres(* 1) (Kontrolbkg)

Bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres(* 1) (Kontrolbkg)

Dokumentdato: 9. okt. 1996Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for personer, producentorganisationer og virksomheder, der losser, modtager, transporterer, forarbejder, opbevarer, udbyder til salg, sælger, køber eller importerer fisk, og for fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugerne eller lander direkte i udlandet, samhandler/eksporterer, herunder transiterer, egen fangst, eventuelt gennem en udenlandsk opkøber her i landet, eller tilvirker egen fangst.

Stk. 2. Ved fisk forstås enhver art af fisk, krebs- og bløddyr eller dele deraf.

Kapitel 2 · Registrering og indsendelse af oplysninger

§ 2.§-link ↗

Fiskeauktioner, samlecentraler, andelsfiskesalgsforeninger, pakhuse, kølehuse eller andre, der modtager fisk til formidling af salg, opbevaring, sortering, kassesætning eller lignende behandling, før fisken sælges i første omsætningsled, skal: 1) dagligt notere modtagne partier af fisk og 2) senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter modtagelsen sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

Stk. 2. Personer og virksomheder, der som led i deres erhverv køber fisk direkte fra fiskere til salg på hjemmemarkedet, til udførsel, herunder transitering, til konservering eller tilvirkning for senere salg, skal: 1) dagligt notere købte partier af fisk og 2) senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter købet sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

Stk. 3. Personer og virksomheder, der modtager fisk direkte fra fiskere, hvor salg har fundet sted før landing af fisken, skal: 1) dagligt notere modtagne partier af fisk og 2) senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter modtagelsen sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

Stk. 4. Fiskere, der opbevarer egen fangst, afsætter egen fangst direkte til forbrugerne, eller lander direkte i udlandet, samhandler/eksporterer, herunder transiterer eller tilvirker egen fangst skal: 1) dagligt notere enhver sådan anvendelse af egen fangst, 2) senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter omsætning her i landet sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet og 3) snarest muligt og senest 48 timer efter landing i udlandet sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

Stk. 5. Hvis fisken ikke afsættes senest 48 timer efter landing, men opbevares af andre eller af fiskeren selv, regnes fristen for afsendelse af oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 2, og i stk. 4, nr. 2, fra ankomst til havn efter endt fangstrejse.

§ 3.§-link ↗

Fiskeridirektoratet kan meddele personer og virksomheder, som importerer fisk og fiskeprodukter, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6, jf. § 2, stk. 3, i lov om førstegangsomsætning af fisk, påbud om: 1) dagligt at notere importerede partier af de forskellige arter af fisk, der er anført i bilag 2 og 2) senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter importen at sende de oplysninger, som er anført i bilag 2, til Fiskeridirektoratet.

Stk. 2. Ved import forstås køb af fisk, der ikke er landet direkte i Danmark, og som importeres fra lande, der ikke er medlemmer af EU.

Stk. 3. Fisk, som landes direkte i Danmark fra lande, der er medlemmer af EU og alle øvrige lande, er omfattet af § 2.

§ 4.§-link ↗

De i § 2, stk. 1, nr. 2, § 2, stk. 2, nr. 2, § 2, stk. 3, nr. 2, § 2, stk. 4, nr. 2 og 3, og § 3, stk. 1, nr. 2 anførte frister forlænges til kl. 24.00 den følgende hverdag, hvis de udløber på en lørdag, søndag eller helligdag.

§ 5.§-link ↗

Enhver, som skal sende oplysninger i henhold til §§ 2-4, og som har en årlig omsætning på 3 mill. kr. og derover, skal efter Fiskeridirektoratets anvisning sende oplysningerne i EDB-læsbar form.

Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan meddele undtagelse fra stk. 1 til virksomheder, der i løbet af året kun sender oplysninger forholdsvis få gange.

Stk. 3. Fiskeridirektoratet kan meddele påbud om, at virksomheder med en årlig omsætning under 3 mill. kr. skal sende oplysninger i EDB-læsbar form.

§ 6.§-link ↗

Fiskeridirektoratet kan meddele personer og virksomheder, der modtager, sælger eller køber fisk, men som ikke er omfattet af §§ 2-3, påbud om at notere og sende oplysninger efter reglerne i §§ 2-5.

§ 7.§-link ↗

De oplysninger, der i medfør af §§ 2-3 og § 6 sendes til Fiskeridirektoratet, kan af Fiskeridirektoratet sendes videre til producentorganisationen, såfremt oplysningerne vedrører et medlem, og det fremgår af betingelserne for medlemskabet af producentorganisationen, at oplysningen kan videregives, og medlemmet ved sin optagelse skriftligt har accepteret dette.

Kapitel 3 · Kontrol

§ 8.§-link ↗

Fiskeridirektoratet kan påbyde, at personer og virksomheder, der losser, modtager eller transporterer fisk, forudanmelder losningen, modtagelsen eller transporten til Fiskeridirektoratet i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

Stk. 2. Anmeldelsen skal finde sted inden for Fiskeridirektoratets almindelige åbningstid og altid senest 2 timer før losningen, modtagelsen eller transporten indledes, medmindre andet fremgår af påbuddet.

§ 9.§-link ↗

Fiskeridirektoratet kan påbyde, at personer og virksomheder losser, modtager eller transporterer fisk inden for nærmere angivne tidspunkter.

Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan forbyde, at personer og virksomheder losser, modtager eller transporterer fisk, før kontrol har fundet sted.

§ 10.§-link ↗

Fiskeridirektoratet kan meddele påbud til personer og virksomheder, der losser, modtager, transporterer, forarbejder, opbevarer, udbyder til salg, sælger eller køber, eksporterer eller importerer fisk, om virksomhedens drift og indretning.

§ 11.§-link ↗

Personer og virksomheder skal efter påbud fra Fiskeridirektoratet give oplysninger, herunder regnskabsmæssige, om losning, modtagelse, transport, forarbejdning, opbevaring, udbud til salg, salg eller køb, eksport eller import af fisk.

§ 12.§-link ↗

Fiskeridirektoratet kan i øvrigt meddele de påbud og forbud, der er nødvendige for at gennemføre kontrol med overholdelsen af reglerne i eller bestemmelser udstedt i medfør af lov om saltvandsfiskeri, lov om førstegangsomsætning af fisk, lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administration af produktionsafgifter mv. og lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

Kapitel 4 · Straf

§ 13.§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 2, stk. 1-4, og § 5, stk. 1, 2) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 3, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, § 8, § 9, stk. 1, og §§ 10-12 og 3) undlader at efterkomme forbud udstedt efter § 9, stk. 2, og § 12.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5 · Ikrafttrædelse

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 98 af 8. februar 1995 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres.