Bekendtgørelse nr. 827 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om gebyr for registrering og deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision

Bekendtgørelse om gebyr for registrering og deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision

Dokumentdato: 16. sep. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse for industrielle virksomheder m.v. i Danmark, der i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 registreres under og deltager i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EMAS-ordningen).

Kapitel 2 · Registrering

§ 2.§-link ↗

I forbindelse med virksomhedens ansøgning om registrering af anlægsområdet under EMAS-ordningen indbetales et gebyr til Miljøstyrelsen. Deltagelse

§ 3.§-link ↗

Virksomheder, der er registreret under EMAS-ordningen, betaler et årligt gebyr for deltagelse i ordningen.

Stk. 2. Første års deltagelsesgebyr indbetales til Miljøstyrelsen i forbindelse med virksomhedens ansøgning om registrering. Efterfølgende års deltagelsesgebyr betales på årsdagene for virksomhedens registrering. Fastsættelse af gebyr

§ 4.§-link ↗

Størrelsen af gebyrer for virksomhedernes registrering og deltagelse i EMAS-ordningen fremgår af bilag 1 til nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan foretage ændringer i bekendtgørelsens bilag 1 og derved ændre gebyrsatsernes størrelse. Refusion

§ 5.§-link ↗

Afslag på optagelse i registeret eller sletning af registeret, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 §§18-21, medfører ikke refusion af indbetalte gebyrer. Afskæring af klage- og dispensationsadgang

§ 6.§-link ↗

Miljøstyrelsens afgørelser vedrørende gebyrbetaling efter nærværende bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan ikke dispensere for virksomhedernes forpligtelse til at betale gebyrer efter nærværende bekendtgørelse.

Kapitel 3 · Ikrafttræden

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1996, og finder anvendelse på gebyrer der jf. §§ 2 og 3 forfalder efter denne dato.