§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 701 af 21. august 1995 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres »§ 2, stk. 1, i universitetsloven« til: »§ 2, stk. 1, og § 11, i universitetsloven« og »§ 2, stk. 7 og 8, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse« til: »§ 2, stk. 7, og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse«. 2. § 1, stk. 4, udgår. 3. § 9, stk. 2, affattes således: »En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.«
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.