Bekendtgørelse nr. 50 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats

Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats

Dokumentdato: 2. feb. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Arbejdsministeren fastsætter årligt størrelsen af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet de nærmere indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder for anvendelse af midlerne i den centrale pulje, jf. bilag 1.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan ændre de indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder, herunder fordelingen på delpuljer, jf. stk. 1, hvis der i løbet af året opstår behov herfor.

§ 2.§-link ↗

Den centrale pulje kan anvendes til aktiviteter, der supplerer de regionale aktiviteter inden for særligt prioriterede indsatsområder. Ved en særlig indsats forstås bl.a. aktiviteter til løsning af: 1) akut opståede problemer, 2) aktiviteter, der dækker flere regioner, 3) aktiviteter, der har et udviklende og langsigtet perspektiv i forhold til den regionale indsats.

Stk. 2. Midlerne kan anvendes til aktiviteter for ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse samt beskæftigede.

§ 3.§-link ↗

Midlerne i den centrale pulje administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v..

§ 4.§-link ↗

En del af puljen fordeles efter ansøgning fra myndigheder, organisationer, offentlige og private institutioner samt virksomheder.

§ 5.§-link ↗

Ansøgning om økonomisk støtte indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen via de regionale arbejdsmarkedsråd. Ansøgningen behandles af de regionale arbejdsmarkedsråd og indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ledsaget af en begrundet indstilling.

Stk. 2. For så vidt angår en ansøgning der omfatter flere regioner, indsendes ansøgningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen via de regionale arbejdsmarkedsråd i de regioner, hvor aktiviteterne afvikles.

§ 6.§-link ↗

En del af puljen kan anvendes til finansiering af informations- og analyseaktiviteter og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der helt eller delvist iværksættes og gennemføres af statslige institutioner.

Stk. 2. Forud for bevilling af støtte til de i stk. 1 nævnte analyseaktiviteter, forelægges aktiviteterne for Landsarbejdsrådet.

§ 7.§-link ↗

Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger efter udløbet af hvert kvartal en status for arbejdsministeren om anvendelsen af midlerne, ledsaget af Landsarbejdsrådets udtalelse.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning for ansøgninger om økonomisk støtte fra den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats, der indgives efter denne dato.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 247 af 8. april 1995 om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats ophæves.