§ 1.§-link ↗
Socialministeren har givet kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser om 1) tilkendelse, ændring eller frakendelse af højeste eller mellemste førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg i henhold til § 59, stk. 1, og stk. 4-6, jf. § 14, stk. 1, 2 og 6, § 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension, 2) hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanlig led i den pågældende virksomhed, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt., jf. § 43, stk. 10 og 11, i lov om social bistand, og 3) støtte til erhvervelse af motorkøretøjer, jf. § 58, stk. 9, 1. pkt., jf. § 58, stk. 3 og 8, i lov om social bistand.
Stk. 2. Tilladelsen til kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune er givet med virkning fra den 1. januar 1996 under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen denne dato har nedsat et socialt koordinationsudvalg, jf. § 6, stk. 1, i den sociale styrelseslov.
§ 2.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen informerer kommunens borgere om tilladelsen.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.