Ændringsbekendtgørelse nr. 690 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Dokumentdato: 17. aug. 1995Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 761 af 22. august 1994 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 2, stk. 3, og § 46 c i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995, og § 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fastsættes:» 2. § 20, stk. 1 og 2, affattes således: »Afgørelse om udstedelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af EF/EØS-opholdsbevis og opholdstilladelse efter denne bekendtgørelse træffes af statsamtet på det sted her i landet, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ansøgeren ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsamtet på det sted, hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at ansøger vil tage bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke på grundlag af den indgivne ansøgning fastslås, hvor ansøger vil tage bopæl eller ophold her i landet, træffer Københavns Overpræsidium afgørelse i sagen. Direktoratet for Udlændinge kan i særlige tilfælde bemyndige et andet statsamt til at træffe afgørelse i de nævnte sager.

Stk. 2. Ansøgning om opholdsbevis eller opholdstilladelse eller forlængelse heraf indgives til det statsamt, der i henhold til stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen. Har ansøgeren ikke bopæl eller ophold her i landet, indgives ansøgningen til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste seks måneder. Ansøgningen sendes af repræsentationen til Københavns Overpræsidium, der videresender ansøgningen til det statsamt, som i henhold til stk. 1 skal træffe afgørelse i sagen.« 3. Efter § 20 indsættes:

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for ansøgninger om udstedelse eller forlængelse af opholdsbevis eller opholdstilladelse, der indgives fra og med bekendtgørelsens ikrafttræden. Bekendtgørelsen har endvidere virkning for afgørelser om inddragelse eller bortfald, der træffes fra og med bekendtgørelsens ikrafttræden. Bekendtgørelsen har endelig virkning for sager, som Direktoratet for Udlændinge med henblik på en eventuel afgørelse om forlængelse, inddragelse eller bortfald har besluttet eller beslutter skal fremtages til fornyet behandling på et tidspunkt fra og med bekendtgørelsens ikrafttræden.