Bekendtgørelse nr. 575 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om mellemkommunale betalinger for undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning

Bekendtgørelse om mellemkommunale betalinger for undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning

Dokumentdato: 5. jul. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunen kan kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. fra deltagernes hjemstedskommuner.

Stk. 2. Det er deltagerens hjemstedskommune ved undervisningens start, der er afgørende for, hvilken kommune der skal betale.

Stk. 3. Godtgørelsens størrelse aftales mellem de berørte kommuner.

§ 2.§-link ↗

Hvis aftale ikke er indgået, anvendes følgende takster for undervisning m.v., der påbegyndes i perioden 1. januar til 31. december 1995: Pr. deltagertime 1) Undervisning og studiekredse ........... 12,90 kr. 2) Instrumentalundervisning ............... 38,70 kr. 3) Deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne ....... 38,70 kr. Pr. foredrag 4) Foredrag ............................... 25,80 kr.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1995 og har virkning fra den 1. januar 1995.