§ 1.§-link ↗
Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der er rådgivende i handicapspørgsmål.
§ 2.§-link ↗
Rådet består af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeret, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdsministeriet og 1 medlem fra Socialministeriet. Til støtte for Handicaprådets arbejde udpeger socialministeren endvidere 5 særligt sagkyndige med sagkundskab vedrørende boligforhold, trafikforhold, kultur, kommunikation og tværsektoriel sagkundskab i forskning.
Stk. 2. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rådet.
Stk. 3. Handicaprådet virker for en 4-årig periode fra 1. juli i året efter kommunalvalget, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges.
§ 3.§-link ↗
Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område.
§ 4.§-link ↗
Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap.
Stk. 2. Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap.
Stk. 3. Handicaprådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder.
§ 5.§-link ↗
Socialministeren fastætter Rådets forretningsorden og stiller den fornødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.juli 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 756 af 3. september 1992.