§ 1.§-link ↗
For embedsdyrlægens kontrol og attestering i forbindelse med udstedelse af veterinærattester til brug ved privates medbringelse af hunde og katte til andre lande betales pr. påbegyndt kvarter: 1) 120 kr. på hverdage mellem kl. 6 og 17 2) 160 kr. på hverdage mellem kl. 17 og 22 3) 200 kr. på hverdage mellem kl. 22 og 6, på lørdage efter kl. 14 samt på søn- og helligdage.
§ 2.§-link ↗
For Veterinærdirektoratets bekræftelse af, at dyrlægen har dansk autorisation (legaliseringsstempling) i forbindelse med udstedelse af veterinærattester, betales et gebyr på 60,00 kr. pr. attest.
§ 3.§-link ↗
Betalingen erlægges af rekvirenten i forbindelse med anmodning om kontrol og attestering, medmindre der er truffet aftale om anden betalingsordning.
§ 4.§-link ↗
For erindringsskrivelser vedrørende rettidig betaling opkræves et gebyr på 40,00 kr.
Stk. 2. Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdag.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 1995. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 993 af 14. december 1992 om gebyr for legaliseringsstempling af veterinærattester for hunde og katte.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.