Bekendtgørelse nr. 46 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsordning i Vejle Amt om at fravige den almindelige udgiftsfordeling vedr. Cafe-projekt

Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsordning i Vejle Amt om at fravige den almindelige udgiftsfordeling vedr. Cafe-projekt

Dokumentdato: 17. jan. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Socialministeren har den 17. januar 1995 godkendt, at der efter aftale mellem Vejle Amtsråd og Horsens Byråd kan træffes aftale om fravigelse af den almindelige udgiftsfordeling, såvel hvad angår den direkte drift af et cafe-projekt som med hensyn til finansieringen af de til projektet knyttede beskyttede enkeltpladser.

§ 2.§-link ↗

Forsøgsordningen indebærer, at § 135, stk. 6 i lov om social bistand kan fraviges i Vejle Amt i relation til dette projekt, således at amtskommunen kan afholde den fulde udgift.

§ 3.§-link ↗

Forsøgsgodkendelsen træder i kraft 28. januar 1995 og har virkning fra 1. januar 1995. Forsøgsgodkendelsen gælder til og med 31. december 1997.

Stk. 2. Forsøgsgodkendelsens nærmere indhold fremgår af Socialministeriets skrivelse af 17. januar 1995 til Vejle Amt. Skrivelsen kan rekvireres i Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K, tlf. 33 92 93 00.