Bekendtgørelse nr. 14 · 1995

Gældende

Bekendtgørelse om fornyelse af præmieobligationslån

Bekendtgørelse om fornyelse af præmieobligationslån

Dokumentdato: 11. jan. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Til erstatning for det i henhold til lov nr. 208 af 4. juni 1965 udstedte 10-årige præmieobligationslån, der forfalder til betaling den 22. september 1995, optages et nyt statslån på 100 mill. kr.1)

§ 2.§-link ↗

Det nye lån optages således, at gyldigheden af de udstedte 1 million stk. præmieobligationer, hver af pålydende værdi 100 kr., forlænges for en 15-årig periode fra den 22. september 1995.

Stk. 2. Obligationerne, der ikke er rentebærende, deltager fortsat i halvårlige præmieudstrækninger til et beløb af 3.500.000 kr. Præmiebetaling foregår på grundlag af udtrækning mellem samtlige obligationer af lånet.

§ 3.§-link ↗

Obligationsejere, der ønsker deres præmieobligationer indløst, er fra den 22. september 1995 berettigede til at få obligationerne betalt af statskassen med pålydende værdi uden fradrag af skat eller afgift til staten.

Stk. 2. Obligationer i henhold til denne bekendtgørelse er forældet, såfremt de ikke er indløst senest den 22. september 2013.

§ 4.§-link ↗

Præmieobligationer, som måtte blive indløst efter bestemmelserne i § 3, kan af finansministeren straks eller senere afhændes til dagskurs.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. september 1995.