Ændringsbekendtgørelse nr. 1080 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

Dokumentdato: 15. dec. 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte § 1 I bekendtgørelse nr. 338 af 2. maj 1994 om statens uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2. En privat uddannelse kan ikke godkendes, med mindre uddannelsen er tilrettelagt således, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse. Stk. 3. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året.«. Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9. 2. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres i nr. 2 »grundlag« til: »økonomisk eller uddannelsesmæssig baggrund«. 3. I § 10, stk. 1, 2. pkt., udgår: », stk. 1, 2, 3 og 5«. 4. I § 12, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Hvis sygdommen eller de særlige forhold har tvunget den uddannelsessøgende til at skifte uddannelse, kan støttetiden forlænges, selv om sygdommen eller de særlige forhold ikke har medført, at den uddannelsessøgende blev forsinket i den tidligere uddannelse.«. 5. I § 15, stk. 4, ændres »mindst 20« til: »mindst 16«. 6. § 18, stk. 5, ophæves. 7. I § 22, stk. 2, ændres »1. oktober« til: »1. november«. 8. I § 25, stk. 1, nr. 4, ændres »stipendium og studielån« til: »stipendium eller studielån«. 9. I § 47 indsættes som nyt stk. 1: »Styrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra den uddannelsessøgende, om en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.«. Stk. 1 bliver herefter stk. 2. 10. I § 77, stk. 6, ændres »i uddannelsesårene 1993 - 1994 og 1994 - 1995« til: »indtil 31. december 1995«. 11. Bekendtgørelsens bilag D affattes således: » Uddannelser i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid, hvor der gives uddannelsesstøtte i hele uddannelsestiden, jf. § 48. Hoteladministration: Uddannelser på kandidat/master-niveau. Turisme: Uddannelser på kandidat/master-niveau. Moderne dans/koreografi. Kombinationsuddannelse med økonomi (heri kan indgå management og marketing mv.) og sprog (heri skal indgå område-/landestudier). Omfatter uddannelser, der fra starten er tilrettelagt med en ligelig kombination af økonomi-sprog, og hvor uddannelsen ikke sprogmæssigt dækkes af tilsvarende danske kombinationsuddannelser.«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995. Undervisningsministeriet, den 15. december 1994 Ole Vig Jensen / Jens Kroman