Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler i visse levnedsmiddelvirksomheder m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 748 af 28. august 1992 om godkendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler i visse levnedsmiddelvirksomheder m.v. foretages følgende ændringer: 1. Indledningen til bekendtgørelsen affattes således: »I medfør af § 9, § 24, stk. 2, § 26 og § 27, stk. 3, i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), § 7, § 19, stk. 2, § 21 og § 22, stk. 3, i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven) og tekstanmærkning nr. 59 ad § 24 på finansloven for 1995 og efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes:» 2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: » Stk. 3. For erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidig betaling opkræves et gebyr på 40 kr. Stk. 4. Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdag«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995. Veterinærdirektoratet, den 14. december 1994 Erik Stougaard / Sten Stromgren