Bekendtgørelse nr. 868 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om indførsel af fisk og fiskevarer m.v. fra Albanien (* 1)

Bekendtgørelse om indførsel af fisk og fiskevarer m.v. fra Albanien (* 1)

Dokumentdato: 14. okt. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter indførsel i Danmark af fisk, herunder toskallede bløddyr, og fiskevarer samt snegle og sneglevarer, der hidrører eller afsendes fra Albanien, samt videreforsendelse af sådanne varer til andre lande inden for Den Europæiske Union (EU-lande).

Stk. 2. Endvidere omfatter bekendtgørelsen omsætning, opbevaring, tilvirkning eller transport af de varer, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 2 · Indførsel m.v.

§ 2.§-link ↗

Det er forbudt her til landet at indføre, omsætte, opbevare, tilvirke, transportere eller til andre EU-lande at videreforsende fisk, herunder toskallede bløddyr, og fiskevarer samt snegle og sneglevarer, der hidrører eller afsendes fra Albanien.

Kapitel 3 · Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde eller hæfte.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. oktober 1994 og gælder indtil den 31. oktober 1994.