Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring m.v. af elektriske apparater og om elektromagnetiske forstyrrelser (* 1) § 1 I bekendtgørelse om markedsføring m.v. af elektriske apparater og om elektromagnetiske forstyrrelser, jf. bekendtgørelse nr. 796 af 5. december 1991, foretages følgende ændringer: 1 . I § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 9, stk. 5, ændres »EF-mærke (CE)» til: »CE-mærkning«. 2 . I § 7 indsættes som stk. 2 og stk. 3: »Stk. 2 . Der må ikke anbringes mærker eller påtegninger, der kan vildlede tredjemand med hensyn til betydningen af CE-mærkningen eller med hensyn til CE-mærkningens grafik. Der kan anbringes andre mærker på apparatet, emballagen, brugsanvisningen eller garantibeviset, forudsat at dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller letlæselig. Stk. 3. Hvis Telestyrelsen konstaterer, at CE-mærkningen er blevet anbragt uretmæssigt, er fabrikanten eller dennes repræsentant i EU forpligtet til at sørge for, at apparatet igen bringes til at opfylde bestemmelserne om CE-mærkning og at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som Telestyrelsen fastsætter.« 3. § 14 affattes således: »§ 14 . Konstateres der elektromagnetiske forstyrrelser af en lovligt bestående radiotjeneste eller et apparat, forårsaget af et apparat, som er taget i brug før den 1. januar 1992, eller som er taget i brug efter denne dato og ikke er forsynet med CE-mærkning, jf. § 2, stk. 1, kan det forlanges af ejeren eller brugeren, at det forstyrrende apparat overholder de grænseværdier, som var gældende for apparatet ved ibrugtagningen. Stk. 2. Hvis der ikke er fastsat grænseværdier, skal ejeren eller brugeren begrænse de elektromagnetiske forstyrrelser til et acceptabelt niveau. I de tilfælde, hvor der foreligger EF-harmoniserede EMC-standarder, for hvilke referencer er offentliggjort i EF-Tidende, kan der ikke stilles strengere krav til begrænsning af de elektromagnetiske forstyrrelser end de krav, der fremgår af grænseværdierne i de pågældende standarder.« 4 . I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: »3) Undlader at efterkomme de betingelser Telestyrelsen fastsætter i henhold til § 7, stk. 3.« Nr. 3, 4, 5 og 6 bliver herefter nr. 4, 5, 6 og 7. 5. Bilag 1, punkt 2, affattes således: 2. CE-overensstemmelsesmærkning. - CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne »CE« i overensstemmelse med følgende udformning: +++FIGUR++ - Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes. - Hvis apparater er omfattet af andre direktiver, som vedrører andre aspekter, og som foreskriver CE-overensstemmelsesmærkning, angiver denne mærkning, at apparaterne også formodes at opfylde bestemmelserne i andre direktiver. - Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver kan vælge, hvilken ordning han vil anvende i en overgangsperiode, viser CE-mærkningen imidlertid kun, at apparaterne opfylder de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende de anvendte direktiver, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, anføres på de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, der kræves i henhold til nævnte direktiver, og som ledsager apparaterne. - De forskellige dele, der indgår i CE-mærkningen, skal så vidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 5 mm.' 6 . I § 20 indsættes som stk. 3 : »Stk. 3. Apparater kan indtil den 1. januar 1997 markedsføres og ibrugtages i overensstemmelse med de mærkningsregler, der var gældende før den 1. august 1994.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994. Ministeriet for Kommunikation og Turisme, den 20. juli 1994 Helge Mortensen / Jørgen Stig Andersen