Bekendtgørelse nr. 565 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om simple trykbeholdere (* 1)

Bekendtgørelse om simple trykbeholdere (* 1)

Dokumentdato: 24. jun. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Seriefremstillede simple trykbeholdere, der er omfattet af Rådets direktiv nr. 87/404, som ændret ved direktiverne nr. 90/488 og nr. 93/68 , optaget som bilag til denne bekendtgørelse, må kun markedsføres og tages i brug, hvis de er konstrueret, fremstillet og forsynet med påskrifter og brugsanvisning i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, og hvis dettes krav til godkendelse, kontrol og mærkning i forbindelse med konstruktion og fremstilling er opfyldt.

§ 2.§-link ↗

Godkendelse efter direktivets artikel 8, stk. 1, af trykbeholdernes konstruktion skal foreligge fra Direktoratet for Arbejdstilsynet eller et kontrolorgan inden for De Europæiske Fællesskaber, der er udpeget til at foretage godkendelser efter direktivet. Samme institutioner foretager den efter en godkendelse følgende EF-verifikation og EF-overvågning, jf. artikel 8, stk. 2.

§ 3.§-link ↗

For trykbeholdernes brug, herunder opstilling, forsyning med armatur, anvendelse og periodiske undersøgelser gælder bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 628 af 7. september 1990 og bekendtgørelse nr. 562 af 24. juni 1994.

§ 4.§-link ↗

Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages efter Arbejdsmiljølovens § 81.

§ 5.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder § 1 og § 2.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Fra samme dato ophæves bekendtgørelse nr. 627 af 7. september 1990 om EF-direktiv om simple trykbeholdere.

Stk. 3. Indtil den 1. januar 1997 kan nye simple trykbeholdere dog markedsføres og ibrugtages, hvis de er EF-mærket og i øvrigt i overensstemmelse med den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.