Bekendtgørelse nr. 523 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om sammensætningen af sociale koordinationsudvalg

Bekendtgørelse om sammensætningen af sociale koordinationsudvalg

Dokumentdato: 16. jun. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det sociale koordinationsudvalg nedsættes af kommunalbestyrelsen. Udvalget består af 1 medlem, der vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, samt 5 medlemmer, der vælges efter indstilling fra henholdsvis De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Praktiserende Lægers Organisation og Arbejdsmarkedsstyrelsen, og som skal repræsentere vedkommende lokale organisationer, afdelinger m.v.

§ 2.§-link ↗

Såfremt to eller flere kommunalbestyrelser opretter et socialt koordinationsudvalg i fællesskab, består udvalget af 5 medlemmer, der vælges i enighed af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser efter indstilling fra de organisationer m.v., der er nævnt i § 1. Herudover vælger hver kommunalbestyrelse 1 medlem blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994.