Bekendtgørelse nr. 409 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed (Klager over tandlæger)

Bekendtgørelse om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed (Klager over tandlæger)

Dokumentdato: 25. maj 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Patientklagenævnet behandler ikke klager over tandlægers faglige virksomhed, som kan behandles i det i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening etablerede klagesystem, jf. dog stk.2 og 3.

Stk. 2. De amtslige tandlægenævn og landstandlægenævnet, jf. stk.1, skal foretage indberetning til Sundhedsstyrelsen om alle de af nævnene trufne afgørelser.

Stk. 3. I alle sager, hvor de amtslige nævn eller landstandlægenævnet skønner, at der foreligger en alvorlig overtrædelse af tandlægeloven, der kan give anledning til kritik eller anden reaktion, skal de amtslige nævn eller landstandlægenævnet foretage indberetning til Sundhedsstyrelsen snarest efter sagens undersøgelse, og således at afgørelsen udsættes indtil sagen er afsluttet i Patientklagenævnet.

Stk. 4. Efter undersøgelse af sagerne, skal Sundhedsstyrelsen indbringe samtlige sager, der er indbragt efter stk. 3 til Patientklagenævnets afgørelse. Endvidere skal de sager, der er indberettet efter stk.2, og hvor Sundhedsstyrelsen finder, at der er sket en overtrædelse af tandlægeloven, indbringes for Patientklagenævnet.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 797 af 12.december 1988 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.