§ 1.§-link ↗
Arbejdsformidlingen kan i 1994 etablere forsøg med særligt tilrettelagte kursusforløb for ledige kvinder, som efter 2. arbejdstilbud har mistet retten til dagpenge efter 1. juli 1992, fordi de ikke længere opfylder arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Stk. 2. Forsøgene kan etableres i følgende 3 AF-regioner: a) København b) Vejle c) Sønderjylland Aktiviteter
§ 2.§-link ↗
De særligt tilrettelagte kursusforløb kan være erhvervskompetencegivende forløb eller en kombination af kompetencegivende forløb og vejlednings-/afklaringsforløb.
Stk. 2. Kurserne kan indeholde emner af almen karakter, og skal være tilpasset og tilgodese de ledige kvinders behov og ønsker for uddannelse.
§ 3.§-link ↗
Kursusforløbene kan afvikles af AMU-centre, voksenuddannelsescentre og daghøjskoler m.v., og kan ske i et samarbejde mellem flere forskellige uddannelsessteder.
§ 4.§-link ↗
Kursusforløb, som er påbegyndt i 1994, kan videreføres i 1995. Styring
§ 5.§-link ↗
Arbejdsmarkedsstyrelsen koordinerer og styrer forsøget.
Stk. 2. Ministeren godkender de enkelte kursusforløb. Godtgørelse
§ 6.§-link ↗
Deltagere i kursusforløbene, som ikke er omfattet af andre godtgørelsesordninger, har ret til deltager- og befordringsgodtgørelse.
Stk. 2. Administration og udbetaling af deltager- og befordringsgodtgørelse følger reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 559 af 1. juli 1993 om godtgørelse til deltagere i uddannelsesforløb i henhold til voksenuddannelsespuljen, dog således at administration og udbetaling forestås af Arbejdsformidlingen for både forsikrede og ikke-forsikrede. Evaluering og afrapportering
§ 7.§-link ↗
Arbejdsmarkedsstyrelsen evaluerer og udarbejder en rapport om forsøget. Rapporten indsendes til arbejdsministeren med Landsarbejdsrådets udtalelse. Ikrafttrædelse
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1994.