Bekendtgørelse nr. 236 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om forlængelse af frikommuneregulativ nr. 12 for Frederiksborg Amt om overførelse af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne i Frederiksborg Amt

Bekendtgørelse om forlængelse af frikommuneregulativ nr. 12 for Frederiksborg Amt om overførelse af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne i Frederiksborg Amt

Dokumentdato: 29. mar. 1994Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Miljøministeren har den 29. marts 1994 godkendt forlængelse af frikommuneregulativ nr. 12 for Frederiksborg Amt om overførsel af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne i Frederiksborg Amt, jf. § 28 f, stk. 1, nr. 3, og stk 2, i lov om frikommuner.

§ 2.§-link ↗

Frikommuneregulativet indebærer, at Frederiksborg Amts kompetence i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4. september 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr. 74 af 5. februar 1990 (campingreglementet) kan overføres til primærkommunerne i Frederiksborg Amt.

Stk. 2. Ved overførsel af kompetence bemyndiges kommunalbestyrelsen til at meddele tilladelse i henhold til §§ 2, 3, 7 og 8 i campingreglementet, til at modtage indberetning efter § 7, stk. 3, og til at føre tilsyn efter § 13 i campingreglementet.

Stk. 3. Frederiksborg Amt kan dog ikke overføre sin kompetence efter campingreglementet i sager, der vedrører kommunalt ejede ejendomme.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til amtsrådet. Amtsrådets afgørelse kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen.

§ 3.§-link ↗

Forlængelsen af frikommuneregulativet træder i kraft den 12. april 1994 og gælder til og med den 31. december 1995.