Bekendtgørelse nr. 215 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Færdselsstyrelsen

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Færdselsstyrelsen

Dokumentdato: 22. mar. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Beføjelser, der er tillagt trafikministeren i færdselsloven eller i medfør af denne, udøves af Færdselsstyrelsen med de undtagelser, der fremgår af § 2.

Stk. 2. Beføjelser vedrørende administration af lovgivningen om buskørsel og lovgivningen om godskørsel, der hidtil har været tillagt Direktoratet for Vejtransport efter bemyndigelse fra trafikministeren, jf. § 21, stk. 4, i lov om buskørsel og § 8, stk. 2, i lov om godskørsel, overføres til Færdselsstyrelsen.

Stk. 3. Beføjelser, der er tillagt trafikministeren i henhold til § 18, stk. 1, nr. 6 og § 20, 1. pkt., i lov om buskørsel, jf. kap. 6 og kap. 7 i bekendtgørelse nr. 678 af 5. oktober 1990 om buskørsel, udøves af Færdselsstyrelsen med de undtagelser, der følger af § 2.

Stk. 4. Beføjelser, der er tillagt trafikministeren i henhold til § 6, stk. 1, i lov om hyrekørsel, jf. § 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 401 af 14. september 1979 om hyrekørsel, jf. bekendtgørelse nr. 87 af 10. marts 1980 om særlige krav til hyrevogne som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 2. december 1986, udøves af Færdselsstyrelsen med de undtagelser, der følger af § 2.

Stk. 5. Beføjelser, der er tillagt trafikministeren i henhold til § 6, stk. 1, i lov om hyrekørsel, jf. § 13, stk. 2, og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 401 af 14. september 1979 om hyrekørsel, jf. kap. 1 og kap. 2 i bekendtgørelse nr. 140 af 24. marts 1981 om kontrolapparater, taksametre og trafikbøger i hyrevogne, udøves af Færdselsstyrelsen med de undtagelser, der følger af § 2.

Stk. 6. Beføjelser vedrørende administrationen af køre- og hviletidsområdet, som ved Kongelig resolution af 1. december 1993 er overført fra Arbejdsministeriet til Trafikministeriet med virkning fra 1. januar 1994, udøves af Færdselsstyrelsen med de undtagelser, der følger af § 2.

§ 2.§-link ↗

Følgende beføjelser efter færdselsloven, lov om buskørsel, lov om godskørsel, lov om hyrekørsel og lov om arbejdsmiljø, jf. Kongelig resolution af 1. december 1993 om overførsel af sager vedrørende administrationen af køre- og hviletidsområdet fra Arbejdsministeriet til Trafikministeriet, eller i medfør af disse udøves fortsat af trafikministeren: 1) Udstedelse af retsforeskrifter, der efter de nærmere regler herom skal offentliggøres i Lovtidende. Klage mv.

§ 3.§-link ↗

Afgørelser, der er truffet af Færdselsstyrelsen i henhold til bemyndigelsen i § 1, stk. 1, kan ikke indbringes for trafikministeren.

Stk. 2. Afgørelser, der er truffet af Færdselsstyrelsen i henhold til bemyndigelsen i § 1, stk. 2, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 4.§-link ↗

Trafikministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til denne bekendtgørelse træffes af Færdselsstyrelsen, i stedet træffes af ministeren.

Stk. 2. Trafikministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til denne bekendtgørelse ikke kan indbringes for ministeren, skal kunne indbringes for denne.

Stk. 3. Trafikministeren kan give Færdselsstyrelsen instruktion om udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til styrelsen. Ikrafttræden

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1994.