Ændringsbekendtgørelse nr. 205 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hverv som ledende lærer og hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne samt om skriftlige opgaver for elever og studerende på erhvervsskolerne

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hverv som ledende lærer og hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne samt om skriftlige opgaver for elever og studerende på erhvervsskolerne

Dokumentdato: 18. mar. 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 27 af 16. januar 1992 om hverv som ledende lærer og hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne samt om skriftlige opgaver for elever og studerende på erhvervsskolerne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 977 af 10. december 1992, foretages følgende ændringer: 1. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 3: »4) Uddannelsen til laborant.« 2. Efter § 20 indsættes: » Laborantuddannelsen § 20a. I laborantuddannelsen skal der stilles 35 opgaver i forkursus og 105 opgaver i løbet af selve laborantuddannelsen.«. 3. Efter § 23 indsættes: »Kapitel 3 A Dispensationer § 23a. Undervisningsministeriet kan for den enkelte skole efter ansøgning give dispensation fra reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til: 1) mindste antal hverv som ledende lærer, 2) mindsteforbruget af arbejdstid til hverv som ledende lærer og som uddannelses- og erhvevsvejleder og 3) antallet af skriftlige hjemmeopgaver, jf. §§ 11-20.

Stk. 2. Dispensation gives under forudsætning af, at skolen dokumenteret anvender de frigjorte lærerarbejdstimer til andre arbejdsopgaver, som er omfattet af lærernes arbejdsforpligtelse inden for Finansministeriets cirkulære af 15. november 1991 om arbejdstid for lærere ved erhvervsskoler.

Stk. 3. Dispensationer kan tilbagekaldes.«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. april 1994.