Bekendtgørelse nr. 52 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om udsættelse af indkaldelse til og fritagelse for værnepligtstjeneste

Bekendtgørelse om udsættelse af indkaldelse til og fritagelse for værnepligtstjeneste

Dokumentdato: 24. jan. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og administrationen for civil værnepligt (Indenrigsministeriets Militærnægteradministration) kan udsætte en værnepligtigs indkaldelse til tjeneste i henholdsvis forsvaret, redningsberedskabet og ved civilt arbejde indtil udgangen af det år, i hvilket han fylder 26 år.

Stk. 2. Forsvarskommandoen kan udsætte indkaldelse af en værnepligtig, der ikke er fordelt til forsvaret eller redningsberedskabet, indtil det i stk. 1 angivne tidspunkt.

§ 2.§-link ↗

Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen kan bemyndige underlagte myndigheder til at udsætte værnepligtiges indkaldelse, jf. § 1.

§ 3.§-link ↗

Vedkommende myndighed, jf. §§ 1 og 2, afgiver indstilling til Værnepligtsnævnet om udsættelse udover det i § 1, stk. 1, nævnte tidspunkt og om fritagelse for værnepligtstjeneste.

§ 4.§-link ↗

Indenrigsministeriet afgiver indstilling til Værnepligtsnævnet om fritagelse for værnepligtstjeneste efter værnepligtslovens § 3, stk. 1.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 563 af 15. december 1980 om udsættelse med session og indkaldelse og om fritagelse for værnepligtstjeneste ophæves.