§ 1.§-link ↗
Følgende virksomheder skal være registreret i Plantedirektoratet som leverandører af planter: 1) Virksomheder, der med henblik på salg producerer planter, herunder dog kun frø af slægter og arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b og c, til udplantning, 2) plantehandeler, der opretholder en bestand af planter gennem hele vækstsæsonen. 3) virksomheder, der skal forsyne planter med plantepas, jf. § 9, og 4) virksomheder, der sælger materiale nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, medmindre de alene sælger materialet direkte til den endelige forbruger til ikke erhvervsmæssig anvendelse.
Stk. 2. Består en virksomhed af flere driftsmæssigt adskilte virksomheder, skal hver enkelt registreres særskilt. Driftsmæssigt adskilte virksomheder med forretningsmæssigt fællesskab skal registreres særskilt.
Stk. 3. Registrerede virksomheden skal til stadighed opfylde forpligtelserne i bilag 7.
Stk. 4. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller ophører den med produktion, oplagring, sortering eller salg af planter, skal Plantedirektoratet underrettes skriftligt herom.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for virksomheder, der har et samlet salg af varer eller ydelser på under 10.000 kr. om året og kun sælger planter direkte til den endelige forbruger til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
§ 2.§-link ↗
Plantedirektoratet kan godkende en leverandør, der er registreret efter § 1, stk. 1, nr. 1, til 1) opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter og etablering af eliteplanter, 2) opbevaring og produktion af eliteplanter og produktion af certificerede planter klasse AAE, 3) produktion af certificerede planter klasse AA eller 4) produktion af certificerede planter klasse A.
Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 meddeles, når direktoratet har konstateret, at leverandøren opfylder kravene i bilag 5, I, A. Godkendelsen kan omfatte alle de anførte kategorier og kan begrænses til dele af leverandørens produktion. Produktion og salg
§ 3.§-link ↗
Registrerede leverandører skal tilrettelægge og gennemføre deres produktion og salg af planter nævnt i bilag 3 efter retningslinierne i bilaget.
§ 4.§-link ↗
Planter produceret her i landet kan godkendes som 1) kerneplanter, hvis de a) er udvalgt af sortsejeren på grund af deres særlige genetiske egenskaber, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 1, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4 og 5, III, samt kravet i § 5, stk. 1, nr. 3, om frihed for planteskadegørere, eller 2) eliteplanter, hvis de a) har oprindelse direkte i kerneplanter eller i planter frembragt ved opformering på grundlag af kerneplanter, jf. bilag 5, II, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 2, og 5, II, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4 samt kravet i § 5, stk. 1, nr. 3, om frihed for planteskadegørere, eller 3) certificerede planter, klasse AAE, AA eller A, hvis de a) har dokumenteret oprindelse i eliteplanter eller kerneplanter, b) er produceret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 2, 3 eller 4, og 5, II, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4 samt kravet i § 5, stk. 1, nr. 3, om frihed for planteskadegørere.
Stk. 2. Planter, der er udvalgt som kommende kerneplanter, men som endnu ikke er godkendt efter stk. 1, nr.1 (præ-kerneplanter), kan sælges hvis de opfylder betingelserne i § 5. Planterne må ikke sælges med betegnelsen »præ-kerneplanter«.
Stk. 3. Planter produceret i en virksomhed, der er godkendt til produktion af planter i flere kategorier, jf. § 2, stk. 1, godkendes i den laveste af disse kategorier.
§ 5.§-link ↗
Planter produceret her i landet må sælges, når Plantedirektoratet har konstateret, 1) at planterne, hvis de er nævnt i bilag 3, II, er produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget, 2) at planterne overholder bestemmelserne i bilag 1, 2 og 4 om frihed for planteskadegørere, og 3) at planterne er praktisk taget fri for andre planteskadegørere, der kan påvirke planternes kvalitet og anvendelighed.
Stk. 2. Skal planterne sælges til et område i en medlemsstat af Det Europæiske Fællesskab, der er godkendt som beskyttet zone, skal det ved direktoratets kontrol efter stk. 1 være konstateret, at planterne også overholder de særlige betingelser for indførelse i dette område, der er fastsat af denne medlemsstat.
Stk. 3. Planter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, der er produceret i en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, kan indføres og sælges, hvis direktoratet har ligestillet dem med planter produceret her i landet.
§ 6.§-link ↗
Har Plantedirektoratet begrundet mistanke om, at et parti planter ikke opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4 og betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 3, om frihed for planteskadegørere, må planterne ikke sælges, men kan stilles i fortsat avlskontrol. Et parti planter stilles i fortsat avlskontrol, hvis Plantedirektoratet skønner, at planterne efter gennemførelse af egnede foranstaltninger vil kunne godkendes ved et nyt eftersyn.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis der er tale om angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1, I, og 2, I.
Stk. 3. Planter i fortsat avlskontrol må ikke fjernes fra dyrkningsstedet uden direktoratets skriftlige tilladelse.
§ 7.§-link ↗
Har Plantedirektoratet begrundet formodning om, at planter, der sælges, ikke længere opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4 om frihed for planteskadegørere og betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 3, kan direktoratet i medfør af lovens § 2, stk. 1, vederlagsfrit udtage prøver af planterne til undersøgelse med henblik på at af- eller bekræfte formodningen.
Stk. 2. Planter omfattet af en undersøgelse i medfør af stk. 1 må ikke fjernes fra salgsstedet uden direktoratets skriftlige tilladelse.
§ 8.§-link ↗
Planter, der ikke opfylder kravene i bilag 1-4 eller betingelserne i § 6, stk 1, for at blive stillet i fortsat avlskontrol, skal tilintetgøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om bortskaffelse af affald. Plantedirektoratet kan fastsætte en frist for tilintetgørelsen. Virksomheden skal på forlangende dokumentere, at tilintetgørelse har fundet sted.
§ 9.§-link ↗
Ved salg skal godkendte planter m.m. være mærket efter bestemmelserne i bilag 6.
Stk. 2. Planter m.m., der indføres fra en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, og som efter bilag 6 skal være forsynet med plantepas ved salg, skal forsynes med plantepasset i forbindelse med indførslen.
Stk. 3. Mærkningen med plantepas skal være foretaget af Plantedirektoratet eller af en registreret virksomhed, der er godkendt hertil af direktoratet.
Stk. 4. Plantepassets udformning skal være godkendt af Plantedirektoratet.
Stk. 5. Plantepas må ikke anvendes til andre planter end dem, de oprindeligt er udstedt til.
§ 10.§-link ↗
Opdeles et parti, der skal være mærket med plantepas, eller blandes to eller flere sådanne partier, skal hvert af de nye partier forsynes med et nyt plantepas. Partierne må kun mærkes, hvis der ikke er grundlag for at antage, at de ikke længere overholder betingelserne for godkendelse, jf. § 5.
§ 11.§-link ↗
Ved salg skal kerne-, elite-, og certificerede planter være pakket efter bestemmelserne i bilag 6, IV.
§ 12.§-link ↗
Bestemmelserne om salg gælder også for udbud til salg og for fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
§ 13.§-link ↗
Plantedirektoratet kontrollerer, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Direktoratet kan godkende en registreret leverandør til selv at føre kontrol med, at kravene i bilag 3, 6 og 7, A, er overholdt ved produktion og salg. Kontrollen skal føres efter retningslinierne i bilag 7, B, og direktoratet fører tilsyn med, at leverandøren overholder retningslinierne.
§ 14.§-link ↗
Overtrædelse af § 1, stk. 1-4, § 3, § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 1, 2 og 4, § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1-4, § 10, § 11 og § 13, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Overtræder en virksomhed, der er godkendt efter § 9, stk. 3, mærkningsbestemmelserne i bilag 6 eller bestemmelserne i § 9, stk. 2, 4 og 5, kan godkendelsen tilbagekaldes. Tilsvarende gælder for en godkendelse meddelt efter § 13, stk. 2.
§ 15.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 1994.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 315 af 19. maj 1993 om planter.