Ændringsbekendtgørelse nr. 12 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle

Dokumentdato: 7. jan. 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 373 af 11. juni 1993 om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes som nyt stk. 2: »Stk. 2. Duer og andre fugle, jf. §§ 2-3, er ikke omfattet af bekendtgørelsen for så vidt angår bekæmpelse og forebyggelse af ILT bortset fra § 20. Endvidere kan duer og andre fugle, der befinder sig på en ejendom med fjerkræ smittet med ILT aflives efter bestemmelsen i § 10, stk. 1.« 2. I § 6 indsættes efter »de i §§ 4-5 nævnte fjerkræbesætninger«: », de i § 24a nævnte fjerkræbesætninger hvor der ved blodprøveundersøgelse er fundet tvivlsom eller positiv reaktion for ILT«. 3. I § 13, stk. 1, ændres »en af de i § 1 nævnte sygdomme« til »Aviær influenza eller Newcastle disease«. 4. I § 14, stk. 1, indsættes efter »den smitteramte ejendom«: », jf. § 13,». 5. I § 16, stk. 1, ændres »en af de i § 1 nævnte sygdomme« til: »Aviær influenza eller Newcastle disease«. 6. Efter § 24 indsættes: »Flytning af fjerkræ efter udbrud af ILT § 24a. Fjerkræ til levebrug, jf. dog stk. 5, må kun flyttes, såfremt hvert stykke fjerkræ, der skal flyttes, samt fjerkræbesætningen, hvorfra fjerkræet flyttes, er undersøgt for ILT med negativt resultat ved blodprøver udtaget af en dyrlæge og indsendt til Statens Veterinære Serumlaboratorium, København. Undersøgelse af fjerkræbesætningen for ILT skal ske efter kredsdyrlægens anvisning.

Stk. 2. Fjerkræet, der skal flyttes, skal senest i forbindelse med blodprøveudtagningen mærkes med et vingemærke eller en fodring, således at hvert stykke fjerkræ kan identificeres.

Stk. 3. Fjerkræbesætningen må i de sidste 30 dage før udtagningen af blodprøverne og indtil flytningen ikke have været i kontakt med eller være tilført fjerkræ, der ikke er undersøgt for ILT efter bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Ved flytningen skal såvel afsender som modtager sørge for, at fjerkræet er ledsaget af en gyldig sundhedsattest afgivet på en af Veterinærdirektoratet udarbejdet formular. Attesten gælder for een flytning og skal opbevares i mindst eet år af den ansvarlige for modtagerbesætningen. Attesten skal på forlangende forevises Veterinærdirektoratet.

Stk. 5. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-4 er fjerkræ i avls-, opdrætnings-, formerings- og rugerivirksomheder, der er registreret i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om produktion af høns, kalkuner, gæs og ænder samt fjerkræ i fjerkræbesætninger, der leverer til autoriseret slagteri eller ægpakkeri.« 7. I § 25, nr. 1, ændres: »§§ 15-24« til: »§§ 15-24a«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. januar 1994.